En lidt længere betragtning om gårsdagens kamp.
Overordnet set, spiller vi en fin kamp. Der er flere gode præstationer at skrive om.
Men træerne vokser ikke ind i himlen, hvilket jeg vender tilbage til.
Det positive:
Generelt lykkedes vi med at dominere kampen på bolden. Vi havde et stort overtag på boldbesiddelse,
Cappis spillede en godkendt kamp, som afløser på venstre back, selvom det offensive manglede noget slutprodukt.
Alves og Rosted var stærke i duellerne og fik afvist det meste. Det hjælper dem selvfølgelig at have to 6´ere foran sig i Bell & Rado.
Wass var STÆRK. På trods af ikke eksisterende relationer, spillede han en fremragende kamp, og var helt sikkert medvirkende til det store overtag i 1. halvleg. Han var hele tiden spilbar, og var rolig på bolden og tog hele tiden gode beslutninger. Det var tydeligt at, i tanke og handling, hele tiden var et skridt foran modspillerne. Han løb dog tør for kræfter efter en time. Det lover virkelig godt!
Midtbanen virkede også solid med Bell og Rado, og Oscar fik vist lidt af de spidskompetencer der har givet ham en plads i truppen. Målet taler for sig selv.
Greve viste også gode ting, uden dog for alvor at blive afgørende.
Offensiven lykkedes i store dele af kampen med at presse OB spillerne til boldtab eller håbløse fremlægninger. Divkovic, Greve og Wass viste flere gange en god forståelse for hinanden.
Det negative:
Vi skaber alt for lidt!
Vi skaber nok 2 store chancer i kampen som begge bliver brændt. Oscar´s header på stolpen og situationen hvor Kvistgaarden bliver spillet fri, men vælger en tværpassning i stedet for en afslutning. Som vi har set det tidligere, er der en masse fint spil i fase 1 og 2, men der mangler den sidste skarphed for at skabe åbne mål chancer.
Både Kvistgaard og Divkovic er spillere der søger bagrum på siderne af midterforsvarerne i afslutningsspillet. De er derfor ikke ret nemme at spille gode ved indlægsspil, som ellers er et godt redskab imod modstandere der står dybt, hvilket OB gjorde det meste af kampen, og som vi må forvente at en del modstandere vil gøre imod os.
Begge vores mål kommer efter situationer der ikke kan kaldes store chancer. Et noget tyndt straffe og en flot individuel aktion.
Selvom vi har et stort spilovertag, formår vi ikke at veksle det til chancer. Vi har nogenlunde samme antal afslutninger og hjørne som OB (11/10 & 3/2), hvilket ikke afspejler spilovertag (Stats er taknemlige og fortæller ikke altid hele historien, men det siger dog lidt i denne sammenhæng).
Det er åbenlyst at holdet mangler individuel kvalitet på de offensive pladser.
I perioder bliver spillet for langsomt, og gør det for simpelt for OB at forsvare sig imod.
Kampen vel nok største chance, tilfalder OB hvor de får en friløber. Cappis bliver overspillet i en presaktion, hvilket efterlader et stort rum i venstresiden. Rosted reagerer ikke hurtigt nok, og ender med at stå forkert i forhold til deres angriber som kan løbe sig helt fri. Heldigvis er TM hurtigt ude og fremtvinger en svær afslutning.
Om det er fordi Cappis presser forkert i forhold til sin position, eller om medspillernes pres ikke følger med er jeg lidt usikker på. Men det så alt for nemt ud.
Altid dejligt med en sejr!
Og endnu mere dejligt at se Wass og Oscar folde sig ud.
I næste kamp venter en udebane kamp, mod et hold som har spillet til nul to kampe i træk, så jeg forudser en kamp hvor vores offensiv igen kommer på prøve.