Snak

Mere indhold efter annoncen
For lidt tid siden skrev jeg at Vallys ikke var 20M værd.
Det mener jeg sådan set stadig, men jeg håber nu alligevel at jeg tager grundigt fejl.
På en måde er jeg med på, at man tager chancen med Vallys, helt ærligt, manden var god for 10 assists og 10 mål sidste sæson - og er stort set, fortsat i samme rille denne. MEN, der er også nogle alarmklokker der ringer. Pris, lønpakke og længde.
Hvis manden ikke slår til med det samme, så begynder det hurtigt at få kritiske røster.

Kan Vallys klare dette pres?

Om man vil det eller ej, så er BIF noget helt andet at spille for end Silkeborg. Presset er enormt og noget helt andet end hvad spilleren er vant til. Der forventes præstationer nærmest lige med det samme. Dette kan godt spænde ben for Vallys.

Jeg håber det ikke og byder ham velkommen i den smukke gule trøje. Og mon ikke legekammeraterne Hedlund, Slimane, Wass og den nye komet, Omoijuanfo, nu vil, i flot symfoni med Vallys, forsøge at sætte banen i brand, hvor end disse spillere betræder en bane?

Vi må se.
For lidt tid siden skrev jeg at Vallys ikke var 20M værd.
Det mener jeg sådan set stadig, men jeg håber nu alligevel at jeg tager grundigt fejl.


Et er den ekstremt hoeje pris, noget andet er den angiveligt helt uhoert hoeje loen paa 5-6 mio. kr. om aaret der springer den struktur Broendby har vaeret meget paapasselige med at holde. Jung f.eks. lod man gaa paa en fri transfer fordi man ikke ville gaa paa kompromis med den struktur hvilket jeg mente var forsvarligt. Hvis man saa alligevel goer det nu virker det mindre forsvarligt, men Broendby er selvfoelgelig i en meget presset situation.
Enig, det virker helt skørt, at lignende kvalitet ikke kan erhverves billigere.

Det positive ved dette transfervindue er, at det dog er gået op for den sportslige ledelse, at man har amputeret truppen til et niveau, hvor ikke bare top 3, men også top 6 begynder at være et problem. Det har man så måttet reparere med nogle forstærkninger til her-og-nu, alene for ikke at sætte den efterhånden faste plads som sub-tophold over styr. I den kontekst giver en afvigelse fra strategien mening, og det store problem er ikke så meget den enkelte handel, men at man tillod det at nå hertil.

Det negative taler vel for sig selv. Vallys ligner et Greve-køb på steroider. Jeg kommer også til at tænke på dengang, Midtjylland købte Jonas Borring for 20 millioner. En fin spiller, der også gjorde det godt, men jo ikke en, der berettigede den pris. Det er desværre konsekvensen af på den måde at have sovet i timen og malet sig selv op i et hjørne. Nu skal Vallys selvfølgelig have lov til at bevise sit værd, og der skal jo ikke meget til at løfte truppens nuværende offensive output, men jeg har min tvivl om værdien af den handel.

Dertil er der timingen. Måske kunne det bare ikke lykkes før, og vi ved jo, at der var ved at ske noget tidligere med Sebastian Larsson til angrebet. Resultatet er dog stadigvæk, at vi først syv kampe inde i sæsonen har fået de spillere, der manglede. Det er rigtigt meget af en sæson, og det er det, der først og fremmest er skandalen.
Stærke indkøb denne gang! Så nupper også lige Omar Elabdellaoui. Han er uden klub og med en ekstra HB er vi stort set kun svage på den defensive midtbane.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Og der skal du nok ikke regne med, at der sker noget. Radosevic forlængede sin kontrakt for et år siden, og har haft for langt mellem toppræstationerne siden da, så noget oplagt salgsemne er han ikke. Bell har kun været her i et halvt år og har heller ikke rigtigt imponeret. Dem hænger vi nok på lidt endnu, hvis ikke man bare vil afskrive det. Jeg tror dog, at der er mere at hente i dem, og jeg håber, at man med lidt mere kvalitet hele vejen rundt på banen også får løftet nogle af de spillere - Radosevic, Hedlund - der har haft et meget svingende år.

Jeg drømte ikke om Vallys, slet ikke til den pris, men holdet manglede en 10´er og en angriber, og det er der kommet ind. For en gangs skyld har man endda hentet en angriber, der før har scoret mål. I stærkeste opstilling må holdet lige nu være noget i retning af:

Hermansen
Sebulonsen - Maxsø - Tshiembe - Riveros
Radosevic
Wass - Slimane
Vally
Hedlund - Omoijuanfo

Det ser da nogenlunde ud og burde som minimum være top 6-materiale, men de nye skal præstere fra start, og de kendte ansigter skal løfte niveauet. Der er fem point op til Horsens på 6.-pladsen, og det kan selvfølgelig godt hentes, men lige foran Brøndby ligger de to mesterskabsfavoritter, som man må regne med også begynder at vinde. Det er altså tre hold i den nuværende top-6, der skal passeres i løbet af de næste 15 kampe. Der må ikke være mange svipsere.

Dermed også sagt at jeg er spændt på, om Niels Frederiksen nu kan få en offensiv til at fungere. Jeg synes, at vi har ladet tvivlen komme ham til gode i lang tid, beundret ham for hvad han kunne få ud af materialet og bebrejdet CV alle dårligdommene. Nu skal NF levere, og jeg er faktisk lidt nervøs for, hvordan det kommer til at gå. Han har haft dårlige forudsætninger, men man må jo også sige, at sæsonstarten ikke kunne være gået meget værre med to sejre og fem nederlag samt det forventede Europa-exit.
Hermansen
Sebulonsen - Maxsø - Tshiembe - Riveros
Radosevic
Wass - Slimane
Vally
Hedlund - Omoijuanfo

Det ser da nogenlunde ud og burde som minimum være top 6-materiale, men de nye skal præstere fra start, og de kendte ansigter skal løfte niveauet.


Jeg raiser den og siger et top3.....eller nærmere et nummer 3 mandskab.

Hermansen, og Wass er på højeste niveau i ligaen, Maxsø også hvis han rammer sit tidligere niveau igen.
Alene der har i 1/3 af holdet der er bedre end stort set alt andet end FCK og FCM.
Spillere som Riveros, og Slimane er også spillere der vel er fuldt på højde eller bedre end hvad de fleste andre hold har som mellem niveau spillere.
Vallys, den nye nordmand i front og med lidt god vilje også Sebulonsen er spillere vi ikke har den fjerneste anelse om vil være et løft eller ej - men sådan er det jo også med de nye ansigter andre steder. Så det går lige op.
Så der IMO kun pladsen ved siden af Maxsø og den defensive midt hvor i IMO ser lidt vel tynde ud. Men det har alle andre hold udenfor top2 også pladser hvor de gør, så det hiver jeg ikke ned i den sammenhæng. Altså sammenhængen om at jeres ideal er IMO DKs trediebedste.
Så må se hvordan det lander i praksis. Men I forhold til det hold vi smadrede i Parken for et par uger siden er der noget mere kød på nu.
Remember, when you are dead, you do not know you are dead. It is only painful for others. The same applies when you are stupid.
Jeg raiser den og siger et top3.....eller nærmere et nummer 3 mandskab.

Enig, spiller for spiller ser det egentlig ganske fornuftigt ud og bør helt klart være et top-3 hold. Der er dog stadig mange ubekendte - fx den nye nordmand som ingen af os vel har set spille, hvordan Vallys præsterer under et helt andet pres og den slags. Men umiddelbart ser det lovende ud, i hvertfald hvis vi kan holde os nogenlunde fri for skader, for bredden er jo ikke ligefrem imponerende.

I første omgang har vi dog rigeligt at gøre med overhovedet at komme i top 6, og holdet skal spilles rimelig hurtigt sammen hvis det skal være en mulighed. Som KristianFH nævner kommer FCK og FCM jo helt sikkert i gang, så det er 3 hold i den nuværende top 6 der skal hentes. Kan godt frygte det bliver svært, og Niels kommer helt sikkert på en hård opgave. Kampen mod Horsens på søndag er i hvertfald sådan en der skal give 3 point.
Bevar Brøndby IF - Imod GFH og flerklubsejere
Hvis man ser på hele sidste sæson, så lavede Vallys 1 mål & 1 assist, i 12 kampe, imod de andre 3 top fire hold. (Os, FCM og FCK).

Til gengæld lavede han 9 mål og 10 assists i de resterende 20 kampe i sæsonen.

Det er alligevel en ret markant forskel.
Jamen, jeg tror også, spillermaterialet kunne berettige til en 3.-plads, men man er samtidig oppe mod Silkeborg og Randers, der har haft kontinuitet og et fast koncept over et par sæsoner, og så er der dark horses som AGF og (ligner det lige nu) FCN.

Uanset hvad er det nok ikke lige nu, man skal fokusere på 3.-pladser.

Lad os i øvrigt håbe, at Vallys starter med at afgøre et par kampe, så han kan få stemningen med sig, og tosserne må krybe tilbage i deres hul.
Annonce