Snak

Mere indhold efter annoncen
Klart. De er lige røget ud til et polsk hold og har tabt til AGF på hjemmebane, og så er offensiven en skade til Kvistgaarden fra at blive nærmest tandløs.

Der er løfterige ting i Brøndbys spil mod AaB, men sejrene er kommet mod hold i nederste halvdel. Vi kan vist godt slå koldt vand i blodet for nu.
Hvis nu Brøndby havde haft sine bedste spillere til rådighed, så havde de også slået Legia ud. Nu var det bare sådan, at alle profilerne enten var skadet eller lige kommet tilbage fra en skade. Venlerbeghe og Vallys begge var skadet. Læg dertil at Alves og Divkovic LIGE er kommet tilbage, og disse kampe kom desværre for tidligt for dem. Derudover havde Klaiber og Wass problemer op til Legia returen samt Kvistgaarden meget on/off pga tidligere skader og skaden han pådrog i ribbene. Hvis alle havde været skadesfri, så havde Brøndby også spillet sig sikkert videre til playoff runderne.

Det eneste problem der er for Brøndby, er at truppen slet ikke er bred nok, hvilket man så mod AGF, hvor der var en del reserveespillere som startede og det kostede bare et nederlag.

Se bare på FCK også, som i den grad slet ikke spiller sprudledende og selvom de har en langt breddere trup, så tærer skaderne bare en spillertrup.

Så HVIS Brøndby kan holde på Kvistgaarden, Vallys og Suzuki eller erstatte dem med samme kvalitet så vinder Brøndby mesterskabet, nu hvor de kun skal koncentrere sig om ligaen/pokalen.
Nå, så nærmer transfervinduet sig sin afslutning, og det er stadig uden en angriber og en venstreback, men der er alligevel sket en del.

På vej ind i vinduet så man ind i en mulig situation uden førstemålmand, mens der var brug for konkurrence eller kvalitetsløft på venstreback, midtbanen og den forreste angrebsposition. Derudover har man skullet kigge frem mod temmelig mange kontraktudløb.

I tillæg har det så selvfølgelig handlet om at erstattet hvad der evt. blev solgt og sende dem på de yderste mandater videre, hvis der kom nyt ind.

Der er nok meget at kritisere, men alt i alt ser vinduet på nuværende tidspunkt ikke helt tosset ud.

Førsteprioriteten må have været målmandssituationen, og den fik man afklaret tidligt med et stort køb af en østrigsk landsholdsmålmand. Derudover blev tredjemålmanden sendt på leje for at få seniorerfaring. Man står en anelse sårbart tilbage hvis der sker noget med Pentz men ellers glimrende arbejde.

I forsvaret har man uden at købe ind fået tre nye spillere med talentet Bischoff, en genfødt Sebulonsen og Alves tilbage fra en meget lang skadesperiode. Samtidig er truppens yderste mandat, Heggheim, sendt videre. Det havde måske været godt hvis ikke begge venstre wingbacks var omskolede offensivspillere, men pladsen fungerer for nu, og der kan mønstres om ikke topklasse-, så anstændig backup over hele kæden. En ok situation.

Midtbanen meldte man ud at man kiggede på. Nartey har taget et stort skridt frem og fortrængt Greve, og Spierings er hentet ind (gratis endda!) som en opgraderet Radosevic. Det ligner tre kompetente spillere til de to pladser. Førsteprioriteten var måske nok Puerta, men det glippede sikkert med Europa-exit, og uden at kende Spierings lyder det som en ok løsning, dog uden samme fremtidsperspektiver. Greve og Cappis er fornuftigt sendt videre, og talenterne Bertram Kvist og Mateusz Kowalczyk, der ikke lignede nogen, der bankede på til spilletid, er lejet ud. Så sidder Rado tilbage som den, der nok får langt til spilletid. Antalsmæssigt er det fornuftigt, og selvom det for kvaliteten måske havde bedre at have Greve som den fjerde, hvis Spierings er overvejende defensiv, og for fremtidsudsigterne havde været bedre med et talent som fjerdevalg frem for en veteran, må midtbanesituationen vel også siges at være løst ret fint, selvom Puerta havde været sjov at få ind. Radosevic giver hvad han har, og selvom det kvalitetsmæssigt ikke rækker så meget længere, vil han kunne bidrage når nødvendigt. Når hans kontrakt udløber til sommer, kommer den unge polak tilbage og er forhåbentligt klar. Han har startet sit lejeophold med succes og er udtaget til det polske landshold. Samlet set ser de to midtbanepladser godt besat ud for nu.

Angrebets tre positioner er fint kørende med Bundgaard, Vallys og Suzuki som offensive midtbanespillere og Kvistgaarden, Ohi og Yeboah som egentlige angribere. Det veksler lidt, hvordan Jesper Sørensen så stiller brikkerne og om der er behov for en eller to angribere, men i lang tid har han kørt med to offensive midtbaner, formentligt fordi Ohi og Kvistgaarden sjældent har været klar og i form samtidig. De offensive midtbanespillere har masser af kvalitet og potentiale, men blandt angriberne er det reelt kun Kvistgaarden der kan bruges for tiden. Ideelt havde man udlejet Yeboah og købt en fuldgod erstatning for Ohi, der nærmest virker til mentalt at have takket af i Brøndby. I og med at Kvistgaarden er på vej ud enten nu eller i løbet af et år, og at han døjer en del med skader, ser angriberpositionen meget sårbar ud. Bundgaard er måske en backup her, men aktuel status her lige inden transferdeadline er, at angrebssituationen ikke er løst godt og kan risikere at blive rigtigt skidt, hvis Kvistgaarden går ud på sidstedagen.

På forlængelsessiden missede man Schwartau. Det er en ambivalent transfer. Han har ikke imponeret på banen, men han er ung og udråbt som det store talent. At slippe ham så relativt billigt og uden at se ham slå igennem i Brøndby er meget ærgerligt, men Schwartaus indstilling taget i betragtning, var det måske den bedst mulige løsning at få et mindre beløb for ham nu.

Så meget desto vigtigere at få forlænget Nartey, og her har man lidt bange anelser. Der er antydninger af, at han ikke nødvendigvis forlænger, men måske er det bare journalist-vinklinger. CV har en vigtig opgave, der skal løses hurtigt.

Til gengæld er der forlænget med nogle af de endnu yngre kræfter, Philip Søndergaard og Jacob Ambæk.

Når man gør hele transfervinduet op og giver dem den goodwill det er at tælle spillere i uventet god form med, ser truppen faktisk trimmet og rigtig fornuftig ud til den kommende sæson, dog med den væsentlig mangel, at der mangler en virkelig god angriber ud over Kvistgaarden.

De øvrige negative ting er den sene ageren, der måske kostede Europa (men skaderne var måske nok lige så væsentlige her), og den ærgerlige afslutning med Schwartau.

Tilbage står også spørgsmålet om priserne på Brøndbys spillere, hvor man halter efter FCK og FCNs megahandler, og om det er godt eller skidt at afvise 35 millioner for Vallys, hvilket trods alt ville være at sælge en spiller i relativt fremskreden fodboldalder med fortjeneste på trods af den dyre indkøbspris. Sportsligt er jeg dog glad for, at både han og Kvistgaarden stadig er i truppen. Det bliver spændende, om der sker noget i løbet af det sidste døgn.
Det er et fint indlaeg, men lidt aergeligt fordi det er saa rimeligt, perspektiveret og velovervejet at der er ikke saa meget at erklaere sig uenig i. Et eller andet skal der nok ske i morgen, selvom det ikke er "her og nu" spillere, men som da f.eks. Yeboah og Suzuki blev koebt. Saa maa vi se der er bon paa de spillere i fremtiden.

Jeg er ogsaa nysgerrig paa hvad der er sket med Mateusz Kowalczyk og hvad planen er - en polsk A-landsholdsspiller paa 20 aar med tre aar tilbage af kontrakten? Det virker lidt pudsigt han ikke kunne komme i naerheden af holdet.
Jeg har først tændt her ved straffesparket og ser det kun lige i replay, så måske jeg tager fejl, men var det ikke ligesom det straffe, Wass IKKE fik?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvad sker der for, at Radosevic starter inde?
Det er jo fint for mulighederne for at komme tilbage med et rødt kort, men jeg har ikke megen tillid til at Brøndby kan udnytte det. De har ikke skarpheden, de har ikke koncentrationen. Det kan lige så godt blive 3-0, når Rado lige forærer dem en friløber med alle over midten. Men jeg er også altid pessimist i de her kampe. Der er jo tid at arbejde i.
Det var lige ved at blive rigtigt fint illustreret med omstillingen til Aschouri og Kvistgaardens brændte chance. 2-1 inden pausen havde gjort en stor forskel for troen på det. Men godt at de i den situation faktisk får udnyttet overtallet. Mere af det.
Den skal sparkes ind, Vallys. Så mange store chancer kan man heller ikke regne med, og det er ikke engang sikkert at ét mål mere kommer til at række til en uafgjort. De skal virkelig finde skarpheden nu.
Ja, det var jo desværre alt for forudsigeligt med Brøndbys nuværende forfatning. De laver SÅ mange af den slags forsvarsfejl. Hvis de så bare scorede en masse mål, men skarpheden mangler i begge ender. FCK scorer til gengæld på deres ene chance. Spillerne er ellers ok og har før vist, at de har niveauet, men det har kun i små glimt været godt i denne sæson. Selvom det mange gange er store personlige fejl, må Jesper Sørensen altså også snart til at gøre noget ved positionerne på banen.

Havde man vundet denne kamp, havde det set fornuftigt ud på trods af Europa-exit med 14 point for 7 kampe og kontakt til toppen. Nu halter man efter, har smidt for mange point i kampe der skulle give mere, smidt et Europa-avancement der kunne have været og går til pause med indtrykket af en dårlig start.

Det var ikke uden betydning at få point i dag.
Annonce