Hawke.
Jeg husker heller ikke gennem min fodboldopvækst, at der var særligt mange kontroversielle hands-domme. Fra min stol er årsagen, at man havde den der helt vilde strikse fortolkning, lige da VAR blev indført. Der blev jo givet straffespark ud til højre og venstre. Jeg mindes også, at Danmark fik et mod sig (imod Peru?) til VM, hvor man var helt uforstående.
VAR viser i hvert fald med al tydelighed, at man aldrig kan indføre et objektivt regelsæt i en fodbold, og at forsøget på det bliver rimelig uskønt. For alle er umiddelbart glade for, at vi kan undgå de helt tydelige som Maradonas famøse hånd.
Men det er jo helt tydeligt, at det ikke engang er clear and obvious, hvad der er clear and obvious. Der er konstant gråzoner. Og VAR + dommere arbejder under et tidspres, så de kan næppe nå at vurdere en situation og samtidig lige holde den op mod 3-4 referencedomme for at sikre, at linjen er 100 procent ens over en sæson.
Kunne det blive bedre? Sikkert. Men det er påfaldende, at man har forsøgt at komme et skridt nærmere 100 procent rigtige kendelser i en fodboldkamp, og aldrig har dommerkendelser været diskuteret. I Danmark synes vi, at dommerniveauet er for lavt. Det samme synes de jo også i Spanien og England. Ja sgu sikkert også i Italien, Holland, San Marino og Montenegro. Det er svært at se de gode løsninger.
Kald mig Jakob Skomager