Snak

Mere indhold efter annoncen
Hvis man skal se det med positive briller, så vil et nederlag til FCK i dag, forhåbentlig betyde et farvel til Cooper, som jeg har mistet al tro på.

Om man så fyrer ham er en anden snak, men hvis man beholder ham skal der godt nok ske noget drastisk hen over sommeren. Tænker tallene taler for sig selv, så hedder det hvert fald ikke top 6 næste sæson.
Forza Brøndby IF. - Sempre Rossoneri! - "Jeg har sparket 2 straffespark og har brændt begge 2. Det rutinen der gør det! " - Citat: Preben Elkjær!
Bischoff er enig med dig, Hammershøi.

- De bliver simpelthen nødt til at starte forfra. Jeg synes ikke, at han skal være træner for Brøndby, selvom de vinder i dag og får en plads i Europa. Det har gået den forkerte vej for længe, og Brøndby har spillet elendig fodbold over en længere periode nu.

- En sejr i dag vil dog betyde meget for Steve Cooper. Så kan han gå ud og sige, at en af hans opgaver, da han blev ansat, var at få Brøndby i Europa. Men selvfølgelig skulle de have været tættere på at kæmpe med om mesterskabet.
Men er Brøndby dér, hvor man kun skal give en ny træner 6 måneder til at bevise, at han kan lave et mesterskabshold, samtidig med at man er nødsaget til at sælge sine største talenter?

Jeg mener Birk fik fik for kort tid, og hvis Cooper bliver fyret nu, har han haft ca. 6 måneder til at spille 8 nye spillere ind, ud over at man også måtte sælge det største offensive talent i truppen.
Jeg er med på, at både spil og resultater været elendige. Men medmindre man kan pege på en træner, som vil være ideel lige her og nu, er det rette så bare at skifte efter lige over 6 måneder med Cooper?

Jesper Sørensen startede ret skidt, men fik da spillet vendt, og var et nederlag hjemme mod AGF fra at vinde mesterskabet.
Man hænger det jo på et sølle håb om, at tiden gør holdet bedre, og derfor er jeg en anelse splittet om en fyring. Det bliver en rigtig dyr oprydning, og det er forfra igen-igen uden at man rigtigt fik ført projektet igennem. Omvendt har der været total stilstand på et uhørt ringe niveau siden november. Bliver det virkelig ikke bedre end det?

Hvis man skal finde jubeloptimismen frem (men hvorfor skulle man det) ift. kontinuitetsargumentet, var AGF virkelig ringe i slutspillet sidste år, fik blot fire point og tabte de sidste syv kampe i streg for så at slutte sæsonen på 40 point. Nærmest uden at ændre holdet vandt de så mesterskabet sæsonen efter.

Men de skiftede jo så som bekendt træner.
Men er Brøndby dér, hvor man kun skal give en ny træner 6 måneder til at bevise, at han kan lave et mesterskabshold, samtidig med at man er nødsaget til at sælge sine største talenter?


Nej, synes nok inderst inde heller ikke han skal fyres. Nu har man givet ham nøglerne til butikken i forhold til transfers, så det klogeste vil nok også være at give ham noget mere tid. Kvalificerer vi os i aften til play-off, så har det vel også været en godkendt første sæson for ham med tanke på alle de nye spillere, der skulle spilles sammen osv. Så kan vi bygge på i sommervinduet og lokke spillere med Europa kvalifikation. Men det er klart, at er der ikke sket fremskridt i den første halvdel af næste sæson, så skal han ud. Han er på en stor løn, tror jeg, da han kommer ovre fra England, hvor lønningerne generelt er højere end i DK, så han skal også gerne præstere noget bedre, end han har gjort hidtil. Men personligt har jeg også bare svært ved at se ham gøre det meget dårligere i næste sæson, end han har gjort i denne. Det er jo et stort trænernavn, og der bliver forhåbentligt bygget på i sommervinduet, mens sådan nogen som Ambæk og Canut også kommer til at have fået mere hår på brystet.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Kvalificerer vi os i aften til play-off, så har det vel også været en godkendt første sæson for ham med tanke på alle de nye spillere, der skulle spilles sammen osv.

Det er jeg helt uenig i. Han redder den fra at være en entydig katastrofe, men det har ikke været en godkendt sæson. Jeg tror som sagt heller ikke på en sejr i aften, og derfor har sæsonen så meget desto mere været dumpet.

Til gengæld er jeg enig i, at det ikke kan gøres ringere end i foråret, men fortsætter man den tendens, rykker man jo også ned næste sæson.

Jeg håber, man henter en ekstra angriber, så Ambæk ikke skal være starter hver gang. Jeg håber, vi kommer til at se mere fra Dennis, men selv med ham klar og i form vil en ekstra ikke gøre noget.

Derudover skal der simpelthen være en bedre spiller end Frøkjær på den offensive midtbaneplads.

Der er mange andre steder, man kan kigge på (skal Pentz og Vallys fx erstattes?), men det var da et sted at starte. Jeg ville også gerne sige bedre backs, men vi kan jo ikke smide alle de nye spillere ud på én gang.
Det er jeg helt uenig i. Han redder den fra at være en entydig katastrofe, men det har ikke været en godkendt sæson. Jeg tror som sagt heller ikke på en sejr i aften, og derfor har sæsonen så meget desto mere været dumpet.


Hvad vil en godkendt sæson være for dig? For mig personligt så vil en godkendt sæson være en sæson, hvor Brøndby er sluttet i top-3/4, da en af disse pladser som oftest plejer at give en billet til kvalifikation i Europa, og det er det, vi inden sæsonen som minimum bør gå efter i disse år, hvor et mesterskab virker urealistisk inden sæsonstart med tanke på FCK/M-klubberne, som er foran os og alle andre danske hold. Kan man få mere end det, vil det så være mere end godkendt, men ender vi uden europæisk, som der er en reel chance for i aften, så har det til gengæld også været en skuffende sæson, men nu hvor vi endte på en fjerdeplads, så vil jeg ikke kalde det for en katastrofe.

Jeg håber, man henter en ekstra angriber, så Ambæk ikke skal være starter hver gang. Jeg håber, vi kommer til at se mere fra Dennis, men selv med ham klar og i form vil en ekstra ikke gøre noget.


Enig. Ambæk er åbenlyst et stort talent, men det er også tydeligt, at han ikke er gearet til at spille samtlige kampe fra start. Der er for mange umodne beslutninger, hvor han enten ikke formår at holde fast i bolden ordentligt, eller træffer den forkerte beslutning, men det samme ser man jo hos FCKs Dadason, som vist er samme er årgang, så det er vel bare helt naturligt i den alder, at de har noget at arbejde med.

Der er mange andre steder, man kan kigge på (skal Pentz og Vallys fx erstattes?), men det var da et sted at starte. Jeg ville også gerne sige bedre backs, men vi kan jo ikke smide alle de nye spillere ud på én gang.


Selvom Pentz har et drop i sig til tider, så ved jeg bare ikke, om vi kan finde bedre end ham. Topniveauet er jo højt, og så er han østrigsk landsholdskeeper, så er lidt splittet om ham, selvom jeg kan se, at mange af vores med-fans på andre sociale medier mener, at han skal væk. Vallys må dog gerne tage videre. Udover Sønderjyske kampen, da vi vandt 6-0, mindes jeg ikke en rigtig god præstation fra ham i meget lang tid. Han er også dyr og ved at være oppe i alderen, så hvis et salg kan bane vejen for en yngre og bedre spiller, vil jeg være åben for det. I forhold til backs, så har Divko jo næsten lige forlænget, og Köhlert er på kontrakt til 2029, så det er i hvert fald ikke ovre i venstresiden, at der trænger. Men er helt enig i, at den modsatte side godt kunne trænge til en kærlig hånd.
Köhlert synes jeg egentlig er ret god - han har bare haft ret mange skader i denne sæson.

På højre har Villadsen været OK offensiv, men står han overfor en teknisk dygtig kant, har han store defensive mangler.
Klaiber virker til at være færdig, hvis Cooper fortsætter.
Det er egentlig meget spot on, nvm1234
En godkendt sæson vil være en sæson, hvor Brøndby lever op til det potentiale, klubben har. I denne sæson er det jo ikke at vinde tre ud af 17 kampe og ved afslutningen af den periode stadig ikke have fundet frem til et holdbart koncept. Man kan jo ikke engang sige, at det var så en periode, hvor Coopers system skulle ind under huden, men i det mindste kunne man se tegningen til noget, der kan blive stort i næste sæson - for det kan man jo ikke på nuværende tidspunkt.

Det, der gør, at sæsonen ikke er godkendt, er ikke fjerdepladsen i sig selv, men at man placerer sig i gruppen af nummer 4-6 og med nød og næppe undgår at slutte sidst af dem, frem for at man er helt oppe i nakken på dem foran. Eller at man i det mindste har udviklet spillet. Ved sæsonafslutning er status bare, at man endnu ikke er overbevist om, at pilen ikke fortsat peger nedad.

Én ting er, at man i en given sæson kan slutte efter FCK og FCM, der har større budgetter og lige nu er de to store hold med fast europæisk deltagelse; men man slutter milevidt efter AGF og også efter FCN. Med Brøndbys budget og størrelse skal man som minimum blive nummer tre, gerne være relativt tæt på de to øverste og lejlighedsvist poppe op og tage et mesterskab. I mellemtiden skal man engang imellem i pokalfinalen. Så kan der være genopbygningssæsoner, javel, og isoleret set er en fjerdeplads ikke en katastrofe, hvis den samtidig giver europæisk, men måden man indtager den fjerdeplads på, kan jeg ikke se er godkendt, og det kan jo ikke være Brøndbys udgangspunkt, at man sejler rundt på den måde og så engang imellem stabiliserer sig nok til en medalje, inden man så sejler videre. Det kan godt være, at det er virkeligheden, men det er ikke godkendt.
Annonce