Må udtrykke min uforbeholdne foragt overfor den ynkelige indstilling og indsats i dag. Kun Frederik Rønnow kan foreløbig være sin indsats bekendt. De nogenlunde vellykkede aktioner fra Brøndbyspillere kan tælles på en hånd. Det er alle typer fejl, der laver. Teknisk meget ringe, fysisk lader man sig kyse, ingen forudseenhed i indgreb, tacklinger mm. Offensivt såvel som defensivt.
Gennemført elendig indsats. Virker som om de havde ondt af sig selv fra kampens start. Mod en udmærket, men på ingen måde skræmmende modstander bliver man sådan udstillet. Ved snart ikke hvornår, og hvordan den klub skal udvikle sig. Der er jo ingen spor af trods, af lyst til at bevise sig selv, af noget der peger fremad. Bare en værre end middelmådig deprimerende suppedas af ingenting.
Thomas Frank prøver, som nævnt at skaktrække, men man har ingen tillid. Det starter ikke med dine skaktræk Frank, der er vi slet ikke endnu. Det starter med en almindelig forbandet lyst til at spille fodbold, vise man er noget værd, vise man vil fremad som klub og hold. Og det har manglet i over 50% af indsatserne i denne sæson foreløbig. (i resten af kampene har man spillet "bare" middelmådigt)
Indkøbene har intet vist, men deres medspillere har heller ikke vist dem vejen. Hvad gør man fra ledelseshånd. Håber virkelig at der bliver arbejdet med indstilling og selvforståelse langsigtet i Masterclass for ellers fortsætter det her jo i uendeligheder.