Rigtig flot stime. Udover de sidste 10 minutter af første halvleg (jeg så først fra 25 min), var der god kontrol. Nogle gange synes de at slippe pedalen lidt, og så tænker man - med dårlige minder in mente - at holdet stadig mangler noget koncentration, og har nogle defensive svagheder, der gør, at de til tider er for lette at skabe chancer i mod.
Meen; det var ikke så slemt i dag, og disse problemer har et mesterhold også til tider (dermed slet ikke sagt, at vi for alvor kandiderer til det, dertil tror jeg også FCK er for stærke), og kan vi holde det på det her niveau, så er det også en slags fremskridt i øvelsen, at blive et rigtigt tophold.
Der skal holdes fast nu, men mod FCK kan vi håbe på det bedste, men ikke forvente det endnu. Jeg synes, at der skal kigges på præstationen. Er spillerne på, bliver der vist takter, udfordrer vi dem, også nu de er i langt bedre forfatning. De er til at tale med i forsvaret, og synes vi kan forvente, at spillerne yder nok til at give dem kamp til stregen. Om det giver en sejr, et point eller et smalt nederlag, let´s see. Selv det sidste er set lidt ovenfra, og i forhold til hvor holdet står, til at leve med - selvom det selvfølgelig ikke bliver det, når kampen fløjtes igang.
Rigtigt nok mangler der noget fra kanterne. Hjulsager simpelthen for tam i afslutninger, og hans skubben med begge hænder, når han er blevet puffet væk af en forsvarer er lidt enerverende. Men lad os håbe på, at en af dem træder voldsomt i karakter mod FCK.