Jeg synes heller ikke TB endnu har været overbevisende på transfermarkedet. Rud hentede da i det mindste flere gode spillere og skabte den rette balance på holdet. Der var så de to nordmænd, der ikke slog til, men den fælde er fck også gået i flere gange. Rud havde selvfølgelig også flere penge at lege med.
I forhold til Bech forstod jeg slet ikke, at man hentede Schwartz - han passede ikke ind på holdet. Vi manglede tydeligvis mere en fløj, hvilket betød, at han blev smidt derud. At Schwartz så overraskede positivt betyder alligevel ikke, at han var god nok.
Man kan måske også klandre ham for, at han ikke formåede at overtale Agger til en forlængelse eller i det mindste havde sikret sig nogle erstatninger i god tid. Nu står vi kun med en 36-årig som man skal bygge noget op omkring.
Derudover har det været lidt blandet. Juelsgård synes jeg - modsat mange - var rettidig omhu. Riza ville ikke forlænge og stod til enten at skulle sælges eller man skulle finde nogen, der kunne tage over. Så fik man så en VB, der var profil i suppen bare et år tidligere, og det var måske det, der pressede Riza til at skrive en ny kontrakt med frikøbsklausul.
Det der så gør, at jeg er virkelig glad for TB er, at han har defineret at Brøndby skal spille offensivt og så har hentet én af de få trænere, der praktiserer den absolut mest awesome form for offensiv fodbold i vor tid. Derudover har man opsat mål for, at en stor del af truppen skal bestå af talenter af egen avl. På den måde er han sporet ind på det jeg mener er klubbens kerneværdier.
Neil Lennon om Brøndby mod Hertha Berlin: -"De har ikke en chance. De er ganske enkelt ikke gode nok til at slå Hertha Berlin. De var meget heldige med at gå videre, og Hertha Berlin er et rigtig godt hold." :)