Ja, det er sgu en mærkelig følelse at sidde med, at en spiller der scorer hattrick reelt burde have scoret en ekstra. Den første kan forklares, selvom den er ærgerlig, for det er sgu svært at dirigere en bold man uventet får i brystet. Den anden friløber er nærmest identisk med hans tredje mål, og afslutningen var umådeligt svag.
Man skal selvfølgelig passe på med at dømme Austin færdig efter én dårlig kamp – han kom jo ind mod Hertha og var lige præcis den stabliserende kraft man havde håbet på. Men det er svært at se hans berettigelse på holdet når han får sådanne hjerneblødninger. Han skal være den rutinerede og driftsikre kraft som kan sættes ind når en føring skal forsvares hjem, og den rolle svigtede han selvfølgelig voldsomt i går. Nørgaards håndbold er virkelig uheldig (selvom det er svært at se hvad han skal helt derop efter), men bunder nok i hvert fald delvist i den voldsomme nervøsitet man kunne fornemme på hele holdet ved hjørnesparkene efter Onuachus indskiftning.
Det er pissesurt, men sidst havde det ikke en mærkbar effekt med sådan et kollaps, og man skal nok komme op på hesten mod SønderjyskE igen – nu må vi bare håbe at man så kan få introduceret noget mere koldblodighed.
If Phil Jackson came back, still no coaching me.