Jeg synes ikke en forlængelse med Austin umiddelbart ligger i kortene.
Der er tale om en spiller, der primært har fået sene indhop, og som - i hvert fald i min optik, - mangler noget speed for at fungere optimalt i spilkonceptet.
Med et stramt budget som grundvilkår, tænker jeg, at man bør sikre sig en stærk grundstamme suppleret med spillere på lån og unge der gradvist sluses ind på holdet, som vi også har set det i de seneste sæsoner.
(Til eksempler kan nævnes Mukhtar på lån, - og Phiri der jo bare er vokset og vokset på holdet, - nu måske så meget at han desværre ikke kan overtales/betales nok til at man kan forlænge hans kontrakt).
Det er helt sikkert problematisk for Brøndby, at så mange midtbanespillere har kontraktudløb samtidig, - men det er en problemstilling, der har været kendt længe, - og som man forhåbentlig har taget de første skridt til at få løst med forlængelsen af Nørs kontrakt og nytilgang af Kalmar.
Der er også indbyggede problematikker med lejede spillere. Dels går det - i sær ved korte lejemål - ud over kontinuiteten, dels tager de pladsen fra nogle af de unge spillere.
Jeg kan ikke se, at Austin er løsningen på ret mange af de skitserede problemer, hvis man anskuer dem i et lidt længere perspektiv, - så hellere en "yngre model" på lån med forkøbsoption, der er scoutet til spilsystem.
Det kan være svært at diskutere nuancer med en, der er farveblind...