http://www.bild.de/BILD/…bbadia.htmlhttp://www.bild.de/BILD/…-stars.htmlDet må vist være sidste gang, Bruno Labbadia træner et af de store hold i Bundesligaen. To gange flop på to sæsoner er mindst ét for meget. Og begge gange har mønsteret været det samme.
Godt efterår fulgt op af et håbløst forår, ballade med spillertruppen, kedelig træning og elendige resultater. Det går bare ikke.
Jeg må tilstå, at jeg var overrasket, da HAA ESS FAU hentede Bruno Labbadia ind som afløser for Martin Jol. Men allerede sidste år ville man jo gerne have haft fat i ham, inden Leverkusen snuppede ham og lod ham prøve at blive bundesliga-trainer.
Det var interessant at følge hans udvikling i Leverkusen, men de tegn der var tydelige mod slutningen burde tale imod at han kunne få et nyt job i en storklub igen. Men HAAA ESSS FAU tog chancen, og det gik heller ikke denne gang.
Nu må Die Rothosen til at finde den syvende træner på otte år. Tidligere ekselerede KLOVNEN Beiersdorfer jo i at fjolle rundt i klubben og blandt andet hente en overvurderet FLOPPmöller ind som træner. Nu har Beiersdorfer været væk i et år, men klovnerierne fortsætter åbenbart i Folkeparken i Hamburg Stellingen.
Umiddelbart har jeg svært ved at se en træner på det tyske marked, som kunne være interessant for HAAA ESSS FAU. De sædvanlige navne som blandt andre Armin Veh er i mine øjne ingen løsning. Jeg har ikke researchet på, hvad han laver i dag, men en mand som eks-Hertha træner Lucien Favre kunne være interessant.
Andre gætter på, at eks-Middlesbrough manager Steve McLaren skulle være en kandidat sammen med Bundestrainer Joachim Löw - den tror jeg så ikke på.
Men denne gang er det vigtigt for klubben at man kan finde en langsigtet løsning, der kan bygge truppen op og sikre den kontinuitet, der er så hamrende vigtig, hvis man vil hente den første titel i 23 år - yep, så længe siden er det, at en Bananenflanke fra Manni Kaltz afgjorde pokalfinalen mod Zweite Liga-mandskabet fra Stuttgarter Kickers!