Det ser yderst sløset ud, men han var dog ikke alene om at spille sløset og forudsigeligt. Stuttgart har voldsomme problemer spillemæssigt, og hvis man ikke snart begynder at vågne op, så redder man næppe livet. Selvom man scorer 2 mål, så får man aldrig lagt pres på Dortmund eller skabt noget, som kunne true Dortmund for alvor. Ja, man scorer 2, men det var på et straffespark og en dødbold, og Dortmunds forsvar havde vist sin andel i de scoringer.
Det er dog det velkendte problem, som går igen i Stuttgart. I sidste sæson kunne man til tider sprudle og være foran, men som regel smed man det hele til sidst grundet manglende koncentration.
Dog skal jeg ikke ligge skjul på, at det er smukt, at Stuttgarts fans bakker op, selvom det virkelig har gået ned ad bakke de seneste år.
"Vi er bare ikke bedre"