Redigerettirs 5. jun 2007
Hvis du vil kombinere med noget byferie og ikke bare fodbold er Berlin naturligvis en optimal sag.
Omvendt, hvis du kun går efter fodbolden ville jeg nok tage et andet sted hen. Med al respekt for Hertha og Berlin generelt er det ikke en fodboldby som man oplever det mange andre steder. Jeg har set fodbold i Berlin på bar, hvor Hertha spillede og folk var fuldstændigt ligeglade. Jazzy og andre der har boet der vil sikkert give mig ret i, at Berlin ikke på den måde lever fodbold som andre tyske byer der har bundesligahold. For det første er Berlin så meget andet end fodbold, for det andet er Berlin både international præget, ligesom det er en tilflytterby, hvor folk kommer fra overalt i Tyskland. Dertil kommer kultklubberne i Berlin (Dynamo BFC, Union, Tennis Borrussia), der nok egentlig har mere lokal forankring end Hertha.
Byer hvor der leves fodbold på kampdagen, som man næppe ser det andre steder, er byer som fx Dortmund, Frankfurt, Gelsenkirchen, Köln. På nær måske lige sidstnævnte er der så tilgengæld ikke ret meget andet at se i de pågældende byer (sådan set i et weekend-turist perspektiv).
Som sagt, min dybeste respekt for Berlin som by, den er ren verdensklasse, men det var ikke den tyske by, jeg ville holde fodboldweekend i.
http://www.youtube.com/watch?v=IHD9F1QlpB8