Det vil være trist at miste St. Pauli fra Zweite Liga - og det kan jo gå hen og blive den vel sorteste fodboldweekend nogensinde i Hamburg, hvis HSV også dumper ud af bundesligaen.
Skal jeg være helt ærlig, så tror jeg på, at St. Pauli redder sig med en sejr i Darmstadt. De virkede groggy og tyngede af nerver i kampen på Playmobil Stadion i dag. Desuden tror jeg det vil være skidt for bundesligaen, hvis Die Lilien ryger op. De har jo knapt til en klat smør i dag og vil slet ikke være gearede til at spille på det bedste niveau i den kommende sæson, hverken trupmæssigt eller organisatorisk.
Omvendt, så kunne det jo være fedt at høre live-transmissioner i radioen, hvor der bliver stillet over til ét af de fedeste stadion-navne i tysk fodbold.
Böllenfalltor!
Stadion er åbenbart så slidt, at det ville have svært ved at få licens til Dritte Liga. Nu står de over for endnu større udfordringer, hvis de ryger i bundesligaen. Men ellers en ganske interessant historie om Böllenfalltor.
http://de.wikipedia.org/…llenfalltor