Mon ikke Streich har en plan klar og hiver en håndfuld talenter op fra akademiet og får dem integreret sammen med et par dygtige og billige spillere. Det har han jo været eminent til. Dog er det en skam, at de har mistet den glimrende schweiziske målmand Roman Bürki, men han var allerede efter et år klar til at komme videre.
Jeg ser gerne Freiburg tilbage i bundesligaen, men jeg vil blive meget overrasket, hvis de kommer op efter denne sæson. Lautern må være knebne favoritter i ligaen i hård konkurrence med Leipzig, Karlsruhe, Nürnberg, Düsseldorf og Braunschweig. Paderborn tror jeg ikke rigtigt på, selv om de næsten er intakte efter nedrykningen, og så kommer der jo ofte overraskelse i Zweite Liga.
Det kunne måske være Union Berlin, der skal blande sig i toppen i år efter at have ligget i midten af rækken gennem snart mange år. Og nu har de heldigvis fået en raskmelding fra Benjamin Köhler oven på hans kræftsygdom, der har holdt ham ude i næsten et halvt år.
Der er i øvrigt sæsonstart i Zweite Liga i denne weekend
http://www.bundesliga.de…ersicht/#/1