Det sørgelige er vel, at Spahic er en god transfer for HSV, men kun hentet ind fordi, at man ikke har haft midlerne til at hente en forsvarsspiller med et bedre ry. I følge Eurosport kommentatoren så har man altså finansieret handlerne ved at sælge Tah til Leverkusen. Man havde vel knap nok penge til Emil Berggreen, og med alt respekt for ham så havde han aldrig været på tale i en klub som HSV i de dage, hvor man trods alt havde penge til at handle ind for. Sven Schipplock er jo langsommere end Lasogga, og jeg forstår intet af den transfer.
Så har man forlænget kontrakten med Kacar og Ilicevic, men igen så er det fordi, at man ikke har haft midlerne til at erstatte dem, og så var det billigere at forlænge kontrakten. I gamle dage var de 2 også for længst smidt på porten.
Sæsonen er lang, og HSV bliver næppe det eneste hold, som løber ind i en øretæve på Allianz Arena, men tiderne har ændret sig en del. Før hen havde man dyre navne på banen uden, at det gjorde nogen forskel, men nu har man nærmest ingenting.
"Vi er bare ikke bedre"