Snak

Mere indhold efter annoncen
Det kan jo heller ikke gå længere. Bayern er vel det mest stabile hold, mens Dortmund vel har været uheldig at lande i en rigtig svær pulje. De klubber med økonomi og kapacitet til Europa svigter gang på gang. Et hold som Schalke 04 har jo famlet i blinde blandt trænere i længere tid. Leverkusen i en lignende situation. Læg dertil at man ikke kan holde på sine profiler. Bayern har bare ikke foretaget det nødvendige generationsskifte, og hvis de ikke punger ud for nye profiler, så kan det godt blive til nogle magre år i Europa i hvert fald. I den tyske liga kan de sagtens dominere indtil, at der kommer et hold, som kan matche dem økonomisk.

Dortmund modsat har i gang i et spændende hold, og det er ingen skam at tabe til Real Madrid. Tvært i mod havde man da også presset Real i bund et par gange under kampen og med lidt mere medvind kunne man måske have hevet et uafgjort resultat hjem. Til gengæld ved vi jo også bare, at sommeren står for døren, så får Dortmund virkelig svært ved at holde på deres profiler.

Er det 50+1 reglen, som hæmmer for de investeringer? Uden tvivl. Økonomisk kan de tyske hold jo ikke følge med de engelske økonomisk, og de italienske og spanske topklubber får efterhånden også flere og flere penge mellem hænderne. Så der hvor de tyske klubber skal differentiere sig er ved at udvikle talenter, men det er bare en utrolig langt sigtet strategi.

Fodboldkulturen i Tyskland er så unik, at man ikke bør ændre på noget, men set i forhold til Europa så koster det bare her.
"Vi er bare ikke bedre"
moderator
Jeg tror ikke man skal lægge alverden i en så ringe start. Den slags kan forekomme. Bayern er fanget på et tidspunkt hvor det generelt ikke kører for dem, og mødte et forbandet stærkt hold, der er en af de største favoritter til pokalen. Dortmund mødte verdens bedste klubhold. Leipzig er total urutinerede på det niveau, og var på en svær udebane. Köln er i en voldsom krise generelt. Det eneste hold der for alvor har skuffet har indtil nu været Hertha, i denne runde.

Skal man snakke om pauvre tyske resultater i europa er det nok mere relevant at se på de storklubber der underpræsterer i disse år. Man burde forvente at klubber som Schalke, Leverkusen og Wolfsburg kunne byde bedre ind. Ressourcerne er til at skabe fornuftige resultater, men de får alt for lidt ud af det.

Økonomisk er det da klart at 50+1 forhindrer at der kommer adskillige økonomiske boosts udefra, og på den måde får klubberne til at skyde genvej. Men man kan jo også nævne den ganske sympatiske tilgang til billetpriser, der koster ift. kampdagsindtægter. TV-indtægterne er endnu også lidt bagefter, da brandingen af ligaen endnu er bagefter. Det skal dog nok komme, hvilket den seneste aftale tyder på. Og de to store spanske vil i samme periode muligvis opleve effekten af en mere flad struktur i deres nye TV-aftale. Læg dertil at Ronaldo og Messi trods alt har et begrænset antal år tilbage i sig. De har i høj grad kendetegnet den succes de to klubber har oplevet.

Jeg tror generelt at de rene fodboldfaglige kompetencer ift. udvikling af spillere og trænere vil sikre et stabilt højt bundniveau. Men selvfølgelig vil der komme udsving. Især når den største er i problemer, og der er andre klubber der ikke formår at få mere ud af ressourcerne. Indenfor de næste par år er det slet ikke utænkeligt at der igen er tyske hold med helt fremme i de to europæiske turneringer.
https://kortlink.dk/sudv
Ja det ligner 6 ud af 6 nederlag og det kan ligne starten på en skidt periode for Bulli´en som økonomisk er alt for langt efter. Værste sæson i mange år?

Og det er klart, uden en stabil top i ligaen, så kommer det til at halte.

Køln, Hoffenheim, Hertha, Leipzig er virkelig middelmådige internationale hold.

Det her kan blive en sæson som kommer til at forfølge tyskerne.
Slet
"Vi er bare ikke bedre"
Vi bør også se på, hvem der repræsenterer Tyskland internationalt i denne sæson.

Ret beset er det kun Dortmund og Bayern, der har erfaring fra international fodbold i denne sæson. Freiburg har været med i et gruppespil, men røg ud i tredje kval-runde i Europa League. Leipzig og Hoffenheim har aldrig spillet europæisk før, og det er 25 år siden, Köln var med.

Så ud over at der kan være finansielle problemer med at følge med de største klubber i Frankrig, England og Spanien, så bør man også have den manglende europæiske erfaring også tælle med i vurderingen af de tyske hold.

Men manglende erfaring eller ej, må det alligevel ikke ende med seks ederlag og en målscore på 2-12 i en europæisk runde til bundesligaens mandskaber. Det må være tid til selvransagelse i Tyskland oven på denne uges europæiske kampe.


Horst Hrubesch: Manni Bananenflanke - Ich Kopf - Tor Manni Breuckmann: Hertha gegen Wolfsburg - dass ist das Duel der Eunuchen der Liga. Sie wollen's so gerne, können's aber nicht!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Manglende erfaring eller ej så bør holdene dog have så forholdsvis stor styrke at man kan sætte sig igennem mod hold som Røde Stjerne, Ludogorets og Østersund.

Se i øvrigt på Atalanta. Det kan ikke ses på dem at deres seneste togt i Europa ligger mere end 25 år tilbage. De mistede i tillæg flere profiler i sommers.
Jeg er helt enig, Acheron - det var også derfor, jeg rundede af med at skrive, at det må være tid til selvransagelse.

Kunstgræs eller ej, så skal Hertha ikke tabe i Östersund, uanset hvor mange fine skalpe, de har hentet internationalt i denne sæson. Hoffenheim må heller ikke smide en føring mod Ludogorets, mens jeg er helt enig i din analyse af de fire øvrige klubbers indsats i denne runde.

Jeg har endnu ikke set nogle kommentarer på den jammerlige, tyske Europa-uge, men jeg kan forestille mig, der vil blive skudt med skarpt - for det passer bestemt ikke den tyske selvforståelse med en så elendig indsats.


Horst Hrubesch: Manni Bananenflanke - Ich Kopf - Tor Manni Breuckmann: Hertha gegen Wolfsburg - dass ist das Duel der Eunuchen der Liga. Sie wollen's so gerne, können's aber nicht!
Den manglende erfaring vil jo blive ved med at forfølge de tyske hold så længe, at der ikke er styr på ligapræstationerne. Vi er tidlig på sæsonen og det er for tidligt at konkludere noget som helst, men hold som Augsburg og Hannover har allerede lagt sig op i toppen af ligaen. Augsburg har en smule erfaring, men de har aldrig haft en succesoplevelse i Europa.

50+1 reglen er vel også mere end bare økonomi? Det betyder vel, at der sidder magtfulde medlemmer i de store traditionsklubber, som sikkert kører på idéer, som er ved at være ganske forældede. Schalke 04 har jo længe været en rodebutik skønt, at de burde kæmpe med om mesterskabet. Stuttgart, Werder Bremen og HSV er samme historie. Det er længe siden, at jeg har set klubber forsvinde ud af topkampen så hurtigt i Spanien, England eller Italien. Kun Dortmund og naturligvis Bayern München har været i stand til at levere stabilt i en årrække.

Det er vel også lidt sjovt, at den klub, som omgår 50+1 reglen, RB Leipzig, har haft stor succes med at kæmpe sig op til toppen af tysk fodbold på rigtig kort tid. Selvsamme Ralf Rangnick kunne jo ikke få tingene til at fungere i Schalke 04. Ikke at det er noget endegyldigt bevis for, at der er noget galt med reglen, men det er da meget sjovt at tænke på alligevel.
"Vi er bare ikke bedre"
Fra Kicker: "Sechs Niederlagen für deutsche Mannschaften an einem Spieltag gab es seit Gründung der Champions League (1992/93) und der Europa League (2009/10) noch nie."

Koefficienten har været nogenlunde stabil i flere år:
12/13 13/14 14/15 15/16 16/17
17.928 14.714 15.857 16.428 14.571

I år har har resultaterne været langt under normalen.

Hvordan kan Leipzig ende på en klar 2. plads i Bundesligaen og så falde igennem i CL? Hvorfor fungerer deres aggressive stil ikke mod udenlandske hold? Bortset fra at spillerne har dårlige ører.

Hertha er kronisk dårlige på udebane, men at tabe til en middelmådig fotbollsklub er ringe, selv for Hertha.

Røde Stjerne og Ludogorets ville have svært ved at overleve i Bundesligaen.

Alle de tyske hold havde gode chancer for point i runden, men de blev alle udmanøvrerede. Det er usædvanligt.
I hear Glenn Hoddle has found God, that must have been one hell of a pass
Siden 1997 er det kun Bayern der har vundet en international titel af tyske hold. Det synes jeg er ringe. Kun grundet Bayern har tysk fodbold spillet en rolle i chl, og man har stort set intet opnået i europa league. Nu er der en masse nye hold med, og det hjælper ikke på det må man sige.
Personligt havde jeg dog forventet at tyskland spille en større rolle internationalt, efter man begyndte at satse mere på talent udviklingen. Med tyske talenter burde klubber som köln, hoffenheim og Hertha, bestå mod at europæiske klubber udenfor top 8 landene. Jeg så dog köln og de var lide uheldige, og Hertha havde også mange afslutninger.

èn ting er at tabe til hold fra top 5. Men når vi begynder at komme under top 8, så bør man kunne have nok kvalitet til at slå disse hold, og det er ofte her det halter for de mindre tyske hold. Det synes jeg også er ringe, alene set ud fra et økonomisk synspunkt burde de tyske klubber være en klasse over, og hvor spiller deres modstanders stjerner ofte? i mindre klubber i top 5.
Citat :" Hansen-klanen har en kælder, hvor de snakker om deres krigshistorier"(2008-2009) - Skigodt?
Annonce