Brych ville vel for alt i verden undgå at afbryde kampen med alt det bøvl, det kunne føre med sig.
Men det har endnu en gang været en interessant Bundesliga-sæson. Som altid var der et hold, der gik totalt i stå i foråret og som røg fra nogenlunde tryghed til nedrykningsfare. Det endte med at blive Wolfsburg i år, men jeg tror på, at de kopierer HSV og redder sig for andet år i træk i Relegation.
Jeg er imponeret af, hvordan Tedesco har fået sat skik på Schalke, der har skrantet voldsomt gennem flere år og mildt sagt ikke har haft succes på trods af deres store budget og opbakning. Der er blevet ryddet godt op efter Huntelaar og Hövedes, og også balladen med Max Meyer mod slutningen af sæsonen blev løst ganske fornuftigt. Selv om det undervejs har været kedeligt, så har Schalke været effektive og hentet flere, fine 1-0 sejre. Det bliver interessant at se, hvordan Tedesco sammen med Heidel sætter trup og mandskab sammen til den kommende sæson, hvor der venter Champions League-gruppespil.
Jeg er også imponeret af, hvordan Tayfun Korkut fik løftet Stuttgart fra bundpladserne og ender med at blive syver, der med lidt held giver en plads i Europa League-kvalifikationen. Jeg var overbevist om, at Hannes Wolf selv kunne vende skuden, da det begyndte at stramme til i slutningen af januar. Men et godt køb af Mario Gomez og en lidt mere defensiv tilgang gjorde underværker. Det bliver interessant at se hvordan Korkut, der bestemt ikke har været noget stort hit i sine andre optrædender i Bundesligaen, håndterer at skulle stå for opstart og have ansvaret over en hel sæson.
Jeg var også noget skeptisk, da Werder Bremen for tredje gang i træk forfremmede en ungdomstræner til at overtage Bundesliga-holdet, da nul-kvitteringen Alexander Nuori helt som forventet blev sparket ud. Florian Kohfeldt blev hentet ind, da det så slemt ud ved Weser, og med erfaringerne med først Skripnik og siden Nuori in mente, havde jeg også svært ved at se, hvordan Kohfeldt skulle kunne rette op på det skrantende mandskab. Men med fin, positiv fodbold har han fået samlet de nødvendige point sammen og fik i relativ god tid reddet sig endelig fri fra de kedelige pladser. Det ser ud til, at Kohfeldt har fået sat skik på holdet, og det skal blive spændende at se, hvordan han overstår en opstart til en ny sæson, hvor bærende kræfter som Junuzovic og formentlig også Delaney siger farvel til Weser-Stadion.
Mest skuffet har jeg været over den manglende stabilitet i sub-toppen. Det har været billige pladser til salg i Champions League, og det totale sammenbrud hos Borussia Dortmund i efteråret under Peter Bosz var ikke kønt. Det tegnede ellers spændende efter nogle storsejre i de første kampe og et hul på fem point ned til Bayern i midten af september. Men Dortmund var muligvis et nummer for stort for Bosz, der trods sine 52 år havde sparsom erfaring i store klubber, og det blev dyrt. Peter Stöger har hentet resultater, men ikke med kønt spil, og det pynter ikke med 0-6 i München samt de sidste to kampe i sæsonen med nederlag mod Mainz hjemme og Hoffenheim ude.
Når talen falder på Stöger skal vi også runde EEEFFZEEEHH Köln. Magre tre point i de første 16 kampe, første sejr i runde 17 og allerede håbløst sat bagud efter den første halvdel af sæsonen. De var lige ved at få fat i haserne på den øvrige bagtrop, men smed for meget væk da det igen begyndte at være alvor. Köln har smidt rigtigt mange føringer væk, og mest grotesk var det i det sene efterår, hvor man førte 3-0 hjemme mod Mainz, men ender med at tabe 4-3 efter to mål i overtiden. Det blev dyrt, at man for første gang i 25 år kvalificerede sig til europæiske kampe, da truppen ikke var bred nok. Men allerdyrest var det, at man solgte målmaskinen Anthony Modeste og hentede den kronisk ufarlige Jhon Cordoba ind som en alt for dyr og kropumulig erstatning.
Men det har endnu en gang været en interessant Bundesliga-sæson. Som altid var der et hold, der gik totalt i stå i foråret og som røg fra nogenlunde tryghed til nedrykningsfare. Det endte med at blive Wolfsburg i år, men jeg tror på, at de kopierer HSV og redder sig for andet år i træk i Relegation.
Jeg er imponeret af, hvordan Tedesco har fået sat skik på Schalke, der har skrantet voldsomt gennem flere år og mildt sagt ikke har haft succes på trods af deres store budget og opbakning. Der er blevet ryddet godt op efter Huntelaar og Hövedes, og også balladen med Max Meyer mod slutningen af sæsonen blev løst ganske fornuftigt. Selv om det undervejs har været kedeligt, så har Schalke været effektive og hentet flere, fine 1-0 sejre. Det bliver interessant at se, hvordan Tedesco sammen med Heidel sætter trup og mandskab sammen til den kommende sæson, hvor der venter Champions League-gruppespil.
Jeg er også imponeret af, hvordan Tayfun Korkut fik løftet Stuttgart fra bundpladserne og ender med at blive syver, der med lidt held giver en plads i Europa League-kvalifikationen. Jeg var overbevist om, at Hannes Wolf selv kunne vende skuden, da det begyndte at stramme til i slutningen af januar. Men et godt køb af Mario Gomez og en lidt mere defensiv tilgang gjorde underværker. Det bliver interessant at se hvordan Korkut, der bestemt ikke har været noget stort hit i sine andre optrædender i Bundesligaen, håndterer at skulle stå for opstart og have ansvaret over en hel sæson.
Jeg var også noget skeptisk, da Werder Bremen for tredje gang i træk forfremmede en ungdomstræner til at overtage Bundesliga-holdet, da nul-kvitteringen Alexander Nuori helt som forventet blev sparket ud. Florian Kohfeldt blev hentet ind, da det så slemt ud ved Weser, og med erfaringerne med først Skripnik og siden Nuori in mente, havde jeg også svært ved at se, hvordan Kohfeldt skulle kunne rette op på det skrantende mandskab. Men med fin, positiv fodbold har han fået samlet de nødvendige point sammen og fik i relativ god tid reddet sig endelig fri fra de kedelige pladser. Det ser ud til, at Kohfeldt har fået sat skik på holdet, og det skal blive spændende at se, hvordan han overstår en opstart til en ny sæson, hvor bærende kræfter som Junuzovic og formentlig også Delaney siger farvel til Weser-Stadion.
Mest skuffet har jeg været over den manglende stabilitet i sub-toppen. Det har været billige pladser til salg i Champions League, og det totale sammenbrud hos Borussia Dortmund i efteråret under Peter Bosz var ikke kønt. Det tegnede ellers spændende efter nogle storsejre i de første kampe og et hul på fem point ned til Bayern i midten af september. Men Dortmund var muligvis et nummer for stort for Bosz, der trods sine 52 år havde sparsom erfaring i store klubber, og det blev dyrt. Peter Stöger har hentet resultater, men ikke med kønt spil, og det pynter ikke med 0-6 i München samt de sidste to kampe i sæsonen med nederlag mod Mainz hjemme og Hoffenheim ude.
Når talen falder på Stöger skal vi også runde EEEFFZEEEHH Köln. Magre tre point i de første 16 kampe, første sejr i runde 17 og allerede håbløst sat bagud efter den første halvdel af sæsonen. De var lige ved at få fat i haserne på den øvrige bagtrop, men smed for meget væk da det igen begyndte at være alvor. Köln har smidt rigtigt mange føringer væk, og mest grotesk var det i det sene efterår, hvor man førte 3-0 hjemme mod Mainz, men ender med at tabe 4-3 efter to mål i overtiden. Det blev dyrt, at man for første gang i 25 år kvalificerede sig til europæiske kampe, da truppen ikke var bred nok. Men allerdyrest var det, at man solgte målmaskinen Anthony Modeste og hentede den kronisk ufarlige Jhon Cordoba ind som en alt for dyr og kropumulig erstatning.
Horst Hrubesch: Manni Bananenflanke - Ich Kopf - Tor
Manni Breuckmann: Hertha gegen Wolfsburg - dass ist das Duel der Eunuchen der Liga. Sie wollen's so gerne, können's aber nicht!