Snak

Tja hvis ARD havde rettighederne til at sende live udover åbningskampen så ville der måske være noget om snakken, men sportschau gør det ikke helt for mig. Udover højdepunkter vil jeg også gerne se 90 minutters kampe, og det kan man takket være Tv2 sport, selvom kommentatorerne kunne være bedre.

Hvem er enlig kommentator?

Et gæt er Christian Frederiksen og Bjarne Goldbæk.
Jeg mener tidligere de har kommenteret Bundesliga sammen.
Goldbæk er en knippelfin medkommentator.

Men der blev spurgt efter en ENLIG kommentator... Frederiksen og Goldbæk er jo et makkerpar.

Makkerpar eller ej, jeg bryder mig ikke om at høre deres uduelige stemmer, især Goldbæk går mig på nerverne. Well, når man ikke har andre alternativer går det vel an.

Netop de danske kommentatorer er grunden til jeg til enhver tid vil foretrække Sportschau på ARD.

Jeg kan ikke holde det ud, når de skal udtale mindst halvdelen af navnene forkert, generelt ikke har sat sig ind i den kamp de skal kommentere og kan finde på at komme med ubærligheder som: "Ja, nu er Bundesligaen jo ikke så stor som Premier League, men vi har da fået meget god underholdning i den her kamp."

1. FC Bayern
Desværre er der ikke rigtigt noget alternativ denne gang. Bayern har rustet op i en grad, man aldrig har set i tysk fodbold, og ingen af konkurrenterne ser ud til at have forstærket sig nævneværdigt. Der skal ske underlige ting, hvis ikke Bayern vinder i år, men hvis det utænkelige skulle indtræffe, skal jeg da være den første til at klaske mig på lårene af grin.

2. Schalke 04
Lå sidste år længe til at vinde titlen til trods for holdets tørre, og meget lidt ophidsende form for fodbold. De har byttet ud på et par spillere, men ser hverken værre eller bedre ud end sidste sæson, og bør derfor kunne gentage andenpladsen.

3. Werder Bremen
Eftersom Werder ikke har indkøbt en troværdig erstatning for Miroslav Klose, ser holdet alt i alt en smule svækket ud. Bortset fra det, er det i idealbesætningen stadig et fremragende, velspillende hold, der kan give røv til samtlige andre mandskaber i rækken. Får en svær start med adskillige stamspillere skadet, og man kan frygte, at mesterskabstoget kører inden Werder for alvor kommer i omdrejninger.

4. Bayer Leverkusen
Altid et godt bud på en sub-topper, og Leverkusen har brugt mange penge på unge og halvunge folk i periferien til det tyske landshold. For første gang i en menneskealder helt uden brasilianere, hvilket Leverkusen næppe bliver dårligere af. Bernd Schneider ligner stadig til forveksling ligaens bedste spiller, men det bliver afgørende om den dovne, nærkampsvage Gekas også i Leverkusen formår at sætte sin inderside ind på det rigtige tidspunkt. I så fald har Bayer et ganske komplet og meget afbalanceret hold.

5. VfB Stuttgart
Får svært ved at hænge på i mesterskabskampen i denne sæson. Ikke blot skal Stuttgart ud i en hård Champions League-turnering, men det sympatiske mesterhold lignede – og ligner stadig – et kollektiv, der blev mestre ved en tilfældighed. Stuttgart vandt de sidste 8 kampe på stribe, det er vist den slags der kaldes timing, om end det bliver mere end svært at gentage. Spiller for spiller langt fra mesterskabspotentiale, men det var sådan set også tilfældet sidste år.

6. Hannover 96
Her kan meget vel lure en af sæsonens positive overraskelser. Hannovers træner Dieter Hecking hører i al hemmelighed til blandt rækkens bedste, og siden han overtog holdet, er forvandlingen til at få øje på. Hannover havde et meget fint forår, og fremgangen burde fortsætte i den nye sæson, hvor der er købt fornuftigt og velovervejet ind. Man råder efterhånden over mere end et halvt hold af spillere med tysk landsholdserfaring, og holdet er velorganiseret i en grad man ikke har set siden Ralf Rangnicks dage i trænersædet.

7. 1. FC Nürnberg
Afgangen af kampvognen Markus Schroth kan gøre ondt. Nok er Charisteas på mange måder en bedre og mere komplet angriber, men Schroths attitude og fysik har han ikke. Det er vel også den eneste mulige svækkelse på dette stjerneforladte, men velorganiserede hold, der i Hans Meyers typiske 4-3-3 er mange hold taktisk overlegne. Nürnberg får en ny, fin sæson.

8. Hamburger SV
Sammen med Dortmund den store ubekendte i denne sæson. Umiddelbart ser indkøbene fornuftige ud, men HSV’s bredde kan ingen falde i svimer over. Midterforsvaret med Kompany og Matthijsen er solidt besat, hvis ikke det havde været fordi d’herrer har det med at blive skadet med jævne mellemrum. Angrebet mangler en decideret afslutter. Zidan og Olic er dygtige spillere, men er bedst når de har plads at løbe på. Kommer HSV godt fra start, kan nordtyskerne godt få en sæson, hvor man konkurrerer om en plads i top 4, men umiddelbart ligner det mest en placering i den gode del af midterfeltet.

9. Borussia Dortmund
Fyringen af Van Marwijk var ikke den klogeste beslutning, men afløseren Doll har muligvis fået lidt styr på den egofyldte trup. Dortmund har masser af rutine op langs banens længdeakse, og Alexander Frei laver sandsynligvis igen i omegnen af 15 sæsonmål. Wörns og Robert Kovac i midterforsvaret må dog kandidere til Metusalem-prisen, og højre back ser fortsat skrøbelig ud. En midtersæson venter sandsynligvis.

10. VfL Wolfsburg
Wolfsburg tipper man altid som nummer 10, men det er i virkeligheden alt for flinkt mod denne ualmindelig grå mus, som faktisk har været i overhængende nedrykningsfare to år i træk. Felix Magaths ankomst og et fuldstændigt fornyet mandskab bør dog kunne sikre Wolfsburg en placering, hvor de hører til: I ingenmandsland.

11. Karlsruhe SC
Et vovet tip, men her er mit bud på årets lystige oprykker. Karlsruhe er – ligesom Mainz i sin tid – modnet gennem flere sæsoner, og den suveræne oprykning vidner om et hold med en vis styrke. KSC er et hold uden store navne, men euforien efter 10 år udenfor det fine selskab bør kunne bære dem et stykke væk fra nedrykningsstregen.

12. Arminia Bielefeld
Et anonymt hold, som imidlertid – trods sidste sæsons balancegang på stregen – virker for stærkt til at rykke ud. God blanding af rutine og talent, indtil flere folk med speed i fødderne og en parodi af en træner. Bielefeld bliver spændende…

13. Hertha Berlin
Hverdagen har meldt sig for denne kunstigt oppustede storklub, som i jagten på den storhed, klubben traditionelt ikke har haft, har brugt alt for mange penge. Obskure nyindkøb og afgang af en stor flok spillere fra både elite og bredde, gør Hertha til et hold under middel, som endda kan komme i nedrykningsfare, hvis ikke man passer på. Positivt: I Jaroslav Drobny har Hertha endelig fået en ordentlig målmand, i modsætning til Christian Fiedler, hvis TV-redninger længe skyggede for det faktum, at han i virkeligheden ikke var særligt god.

14. Eintracht Frankfurt
Så ualmindeligt skrøbelige ud i foråret, men holdet er i bund og grund bedre end mange af de hedeste nedrykningskandidater. Foråret viste dog, at bundniveauet er forskrækkeligt lavt, og Frankfurt – der aldrig har været bleg for en frisk nedrykning – skal tage sig i agt. Friedhelm Funkel går ind i sin fjerde sæson, hvilket er ganske skræmmende. Det lugter af en snarlig fyring!

15. Energie Cottbus
Samlingen af østeuropæiske overskudsspillere skal atter kæmpe til det yderste for at komme over stregen, men Cottbus er gearet til netop den disciplin, og den anonyme træner Petrik Sander viste sidste sæson fin flair for at hive et par taktiske kaniner op af hatten. Som altid er indkøbene i det store og hele ukendte, hvorfor det er svært at placere Cottbus’ virkelige niveau.

16. Hansa Rostock
Fede Frank præsterede for anden gang at rykke Rostock op i Bundesligaen, og som tilfældet var i midten af 90erne, skete det med et ret ringe mandskab. Stefan Beinlich, Rene Rydlewicz og Christian Rahn har solid Bundesligaerfaring, men ellers er holdet sympatisk nok bygget op om en stamme af Mecklenburgere og Vorpommere, hvis erfaring med øverste niveau er forsvindende lille. Stefan Wächter i målet får næppe mange Rostock-fans til at sove roligt. I front hænger ansvaret på Enrico Kern, der for 7-8 år siden var et ret stort angrebstalent, men som følge af skader og mange torskedumme klubskifter ikke har drevet det særligt vidt. Han bliver dog spændende at følge.

17. VfL Bochum
Altid en nedrykningskandidat, og denne gang ikke mindre end tidligere. Holdets målmaskine og playmaker er forsvundet og erstattet af … tja. Jeg kender dem ikke, hvilket selvfølgelig ikke nødvendigvis er nogen ulempe. Træner Marcel Koller leverede en jætteindsats ved at holde dette mandskab af no-names oppe i sidste sæson. Hvis han kan gentage det, er han en meget dygtig mand.

18. MSV Duisburg
Jeg ved da ikke, hvad det er for en uharmonisk samling af spillere, Duisburg vil overleve med, men det ligner på papiret et meget mærkeligt mandskab. Og hvad værre er: Ikke særligt stærkt. Tom Starke i målet har ikke Bundesliga-niveau, og er ikke i nærheden af sin forgænger, kværulanten Georg Koch. Christian Tiffert virker derimod som et fornuftigt indkøb, som modvægt til diverse brasilianere og afrikanere, der må beskrives som rene lottokuponer. Og så er der Ailton..

VfB Stuttgart - Schalke 04 X
Bayern München - Hansa Rostock 1
Bayer Leverkusen - Cottbus 1
Wolfsburg - Bielefeld X
Eintracht Frankfurt - Hertha Berlin 1
Bochum - Werder Bremen 2
Hannover 96 - Hamburger SV X
Dortmund - Duisburg 1
FC Nürnberg - Karlsruhe 1

KOM SÅ STUGGITOOOOOOOWN!!!!

FAAAAAAAUUUUUUUU ÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄFFFFFFF BEEEEEEEEEEEEEHHHHH