Redigerettirs 23. okt 2007
Helt enig. Generelt burde Cottbus bare en gang for alle rykke ned og blive langt væk. Hvad er det lige de bidrager med i BL udover sære fans med nazi-tendenser og underlige østeuropæiske spillere?
Ellers må det vel være på tide at gøre status over starten på Bundesligaen. Det er jo nærmest startet endnu mere uforudsigeligt end sidste år. Okay, FCB ligner unægteligt desværre et hold der ikke kommer til at se sig ret meget tilbage i tabellen. De ligner også den største favorit i UEFA´en i mange år - det er næsten en fiasko, hvis de ikke vinder den. Klose har tilsyneladende haft rigtigt godt af at komme væk fra Bremen, hvor hans tanker kredsede om andre forhold end spillet på banen. Sportsbild-rygter eller ej, han har ikke haft det særligt godt i sin sidste tid i Bremen.
Skal man lige tage de nærmeste konkurrenter:
-Bremen egentlig er startet flot taget deres mange skader på centrale pladser i betragtning. Jeg havde personligt troet at Frings fravær havde kommet til at koste dem mere. Det virkede useriøst at man ikke hentede bedre end Sanogo som afløser for Klose, men Scharf kan altså noget ift at motivere spillere. Han finder nogle middelmådige folk og får det bedste ud af dem.
-Schalke havde jeg indtil for 3-4 runder siden som den absolutte 2´er. De startede rigtigt flot synes jeg. Rakitic kom uimponeret ind fra højre og spillede rent verdensklasse. Han var jo nærmest i de første par kampe BEDRE end Lincoln! Også Fabian Ernst (jeg må trække tidligere kritik af manden tilbage) og Kuranyi startede flot, mens Asamoah lavede sine obligatoriske kasser hist og her. Siden er det dog gået lidt ned af bakke, men det ligner et hold der vil hænge på.
-HSV har ikke mindst med weekendens nedsmadring af VfB cementeret sig som en seriøs bejler til Chl-pladserne. Mathijsen viser sig endelig nu som den erstatning for Van Boyden som han blev hentet som. Også Olic og naturligvis Hamburgs prins Van der Vaart har vist høj klasse. Derudover har man efter min mening i Frank Rost (usympatisk svin eller ej) den bedste HSV keeper længe set.
-Bayer Leverkusen virker som et hold der med hårdt arbejde og mindre kendte spillere stille og roligt har bygget noget op. I Manuel Friedrich har man fået den forsvarsgeneral man manglede i sidste sæson og Gekas tror jeg også kommer til at levere en sæson med mere end 12 sæsonmål. Skibbe er muligvis ikke den mest farverige eller bombastiske træner, men jeg tror ikke man skal undervurdere mandens taktiske egenskaber.
De store spørgsmålstegn er så hold som Dortmund og Stuttgart der i bedste fald er startet meget svingende, men jo på papiret er hold der bør blande sig i toppen. VfB har uden tvivl savnet en mand som Delpierre, hvis betydning sidste sæson var uvurderlig, og han er på vej tilbage på 100%. Derudover var opstarten en anelse hektisk med Veh der i offentlighed kritiserede klubbens indkøbspolitik og jeg synes at det har mærket det ellers så homogene hold man så sidste år. Bastürk synes jeg i øvrigt er et fuldstændigt åndsvagt indkøb. Manden er jo aldrig klar. Hvorvidt VfB kommer med tilbage i toppen afhænger af de bærende kræfter fra sidste sæson, der ikke rigtigt er kommet ud til denne sæson endnu.
Omkring Dortmund orker jeg ikke lige at skrive noget, men jeg er og bliver bare ikke imponeret af Dolls evner som træner, må jeg sige.
Derudover vil jeg lige dvæle lidt ved Nürnberg, som jeg tror vi kommer til at se mere til i toppen af ligaen. De er mildt sagt startet horribelt men jeg tror at weekendens nedslagtning af Eintracht Frankfurt var vendepunktet. De har jo spillet godt i de fleste kampe, men har bare ikke fået pointsne. Og de har uden tvivl et yderst solidt mandskab. Misimovic og Galasek er fremragende kræfter på et hold der lige så langsomt kommer. Desuden har man en alsidig offensiv med forskellige typer som energiske og hurtige Saenko og en hovedstødstærk fysisk mand som Caristeas.
Nedrykningskampen er for så vidt også åben, men mon ikke Cottbus tager den ene.
http://www.youtube.com/watch?v=IHD9F1QlpB8