Omkring vores spil, så synes jeg der er to sider af den sag. For vores spil har på mange måder været utrolig opløftende at se i denne sæson, og jeg synes virkelig man har kunne se effekten af Scolari.
Vi har lavet mange mange flere mål end vi plejer, kun én af vores 10 sejre i ligaen har været med et enkelt mål, hvilket vel var det stik modsatte under Mourinho. Dertil skal det nævnes, at vi har 2 x 3-0, 1 x 4-0 og hele 2 x 5-0 sejre ! På trods af det er kommet mod mindre stærke modstandere, så synes jeg det er flot.
Meeeen... Når det så er sagt, så synes jeg fortsat vi mangler noget. Vi mangler noget bredde i angrebet, og en spiller der i de tætte opgør mod stærkere hold kan noget på egen håd. Håber meget Drogba genfinder sin form, for så er jeg sikker på han kan være med til at løse problemet.
Det er vel næsten den stik modsatte situation af Mourinho vi er i nu. Vi spiller ret god bold, og høster ros for dette, hvilket ikke var tilfældet under Mourinho. Her vandt vi ofte gabende kedelige 1-0 sejre, og blev svinet for ikke at udnytte spillernes potientiale. Omvendt tabte Mourinho sjældent kampene mod de andre "hold fra "the big four". Her har vi i år allerede tabt til Pool og spillet uafgjort mod United. Begge kampe hjemme.
Derfor ser jeg ekstra frem til kampen mod Arsenal, det bliver spændende at se om Scolari får vendt denne tendens. Det er unægteligt et Arsenal-hold i mindre kaos vi skal møde.
Omkring spillet, så er jeg dog sikker på, at komme tilbage på sporet, også mod de stærkere hold. En Drogba i form vil give de ekstra mukigheder vi ikke har idag, for Anelka har været klasse for os i storsejrene, men i de tætte opgør har han ikke haft meget at byde på, og her vil Drogba kunne gøre den forskel vi har brug for.
God weekend,