En ting jeg har bemærket ved Potters tid er at vi startede ret godt under ham og derefter er det som om vi spiller helt andet fodbold nu? Jeg synes hans periode i Chelsea kan deles op i to nærmest.
Vores spil offensivt så væsentligt bedre ud i starten end under Tuchel, samt vi turde at spille og tage chancer. Vores pres var også væsentligt bedre. Nogle kampe var vi lidt heldige, men det diskede trods alt op med 5 sejre i træk og en uafgjort, med en målscore på 13-2. Hvilket jeg vil sige er en ret markant fremgang fra Tuchel.
Men det er som om at omkring Brentford/United kampen, så er vi gået tilbage til at blive det her forsigtige hold igen som man lidt så under Tuchel, som ikke rigtig "tør" at tage chancer eller slå sig. Hvilket har resulteret i middelmådigt spil, få målchancer og mål, samt dårlige resultater.
Hvor er den energi og spil vi så i starten af Potter henne?? Det føles nærmest som om at Potter er kommet frem til samme konklusion som Tuchel. At det her hold ikke er godt nok, og dermed skal være über safe i sit spil. Hvilket så har resulteret i vi faktisk ser mindre safe ud..
Der er ingen tvivl om at vi ville være mere skrøbelige defensivt med den måde vi spillede på i starten. Men tilgengæld kom vi også frem til chancer og scorede mål, hvilket så alligevel resulterede i sejre.
Så hvad vil man helst? Pakke sig ned og håbe på at forsvaret kan løse det og måske prikke et mål ind i den anden ende, eller få uafgjort som minimum. Som vi har set uendelig mange gange...Eller brage derud af, tage chancen, score flere mål og prøve at vinde kampene og tanket lidt selvtillid i vores offensive spillere? Måske endda lukke kampene før at det overhovedet går hen og bliver spændende.