Selvom vi var hårdt ramt af skader, fik vi alligevel en flot 3.plads.
Men hvor gode var Arsenal, Spurs, Newcastle og Man Utd? Hvis de havde en rædselsfuld sæson, så er det jo pludselig ikke specielt imponerende at blive nummer 3. Hvis de hold forbedrer sig voldsomt i forhold til den sæson, så er det pludselig ikke rigtigt nok at have 5 passagerer plus 2-3 folk, der skal yde 110% offensivt og defensivt i ~60 gange 90 minutter.
Det var sat på spidsen, men du påstod, at Mount hellere ville spille en grå midtbanemand end være kamp afgørende. Det påstår jeg, er noget vrøvl.
Hvordan er en 8´er pludselig reduceret til at være en "grå midtbanemand"? Den rolle, Mount spillede under Lampard, var sgu alt andet end grå. Tilsvarende med Lampard under Mourinho. Tilsvarende med Gerrard i Liverpool. Tilsvarende med Scholes i Man Utd.
Jeg tror bestemt ikke Mount bliver sur, hvis han bliver rykket tilbage til midtbanen, hvor han hele tiden har hørt hjemme, frem for konstant at skulle sættes i bås med Neymar, Salah, og lignende typer.
Men alligevel så skal vi spille 4-3-3 med to 8’er, for det var jo en bragende succes under Lampard.
Det er derfor, jeg undrer mig, når du bliver ved med at påstå, at Mount er bedst som 8’er. Er det så for Mount’s skyld eller for holdet ?
Det virker efterhånden mere som en drøm eller fantasi med Mount som 8’er.
Jeg ved ikke, hvorfor du gang på gang på gang på gang på gang forsøger at reducerer en taktik til at være identisk med ét hold eller én kamp.
Problemet under Lampard var ikke, at vi spillede 4-3-3. Det system fungerer fint og vi klarede jo også top 4. Men Lampard tabte overblikket og endte taktisk med at skubbe alt for mange spillere frem på banen. Frem for at holde disciplinen og strukturen, så pressede alle mand helt frem øjeblikkeligt, og så blev det alt for meget mand mod mand i defensiven. Dertil manglede der bevægelse, når først alle folk var nået frem.
Han er en del af Chelsea. En vigtig del. Hvorfor skal han væk fra den øverste tredjedel af banen ?
Hvem skal lave målene, hvis Mount (og Havertz) trækkes tilbage på midtbanen ?
Holder Mount en målscorer på bænken, når han er én af de tre angribere ?
Sterling til venstre, Broja eller Auba centralt, og Pulisic eller Christopher Nkunku til højre er umiddelbart mit bedste bud på et mere målfarligt angreb. Og så selvfølgelig støttet af en eller flere af Mount, Gallagher, Kai fra midtbanen og selvfølgelig James og Chilly fra backerne.
På den måde er der netop relativt mange folk på banen, der i et eller andet omfang er en måltrussel, uden at vi forventer urealistiske præstationer fra nogen enkeltstående spiller.
Jorginho er langsom, ja, men han er god til at fordele spillet. Han har flere fremadrettede afleveringer end han får kredit for. Nu har han spillet over 200 kampe under fire forskellige managers. Det fortæller vel også noget om hans værdi for holdet .
Ja, Jorgi har sine styrker, men det kommer med en pris. Og vi har haft gigantiske problemer med at udnytte Jorgis styrker under samtlige managers. En max fit Kante gør underværker, men uden det trumfkort, så er det bare ikke nemt at få en af de langsomste midtbanespillere i topfodbold til at fungere i en af de mest fysisk intensive ligaer.
Hvis vi spiller med wingbacks igen, vil du se nogle spillere, der har fået spilleglæden tilbage.
Chilwell og James udgangspunkt er ikke ved siden 3-mandsforsvaret, men ved siden af de centrale midtbanespillere. Så får Mount igen samarbejdet i gang med sin gode ven James…og begynder at score mål igen.
Og det er jo fint, lige indtil James og Chilly igen bliver slidt i stykker og sider ude i tre måneder. At være wingback i en normal liga er ikke for rationelle mennesker. Jobbet er maksimalt udfordrende og kræver en fuldstændig absurd fysik. At være wingback i PL er slet og ret tæt på at være åndssvagt.
Og at være wingback og faktisk gøre det godt offensivt og defensivt kamp efter kamp efter kamp efter kamp er absurd. Ingen kan holde til så mange sprint over så lang distance gentaget så ofte.
Der er jo også en grund til, at Kante allerede var mere eller mindre færdig som 30-årig. Jo mere aggressive og eksplosive bevægelser der skal laves, jo større er risikoen for skader på muskler og led. Og jo længere det pres fortsætter, jo større er risikoen for, at et eller andet giver efter.
Det er rent ud sagt tåbeligt at tro på, at James og Chilly kan holde til at skulle være defensive bolværker og samtidigt også de primære angribere. Og hvis taktikken ikke virker, medmindre de kan løfte begge opgaver gennem 90 minutter, så virker taktikken grundlæggende ikke. Det er basal planlægning. Håb endelig på et mirakel men forvent og planlæg ud fra en antagelse om katastrofer.
Vi kan også spille med fem offensive spillere, Pulisic, Mount, Gallagher, Sterling og Havertz, som vi gjorde mod Brighton. For balancen er ligegyldig, bare vi er offensive.
Spillede vi en struktureret 4-3-3 mod Brighton? Nej? Det jeg erindrer, så var det en forvirret 3-4-3, den variant hvor vores wingbacks faktisk er fløjspillere. Det er jævnt offensivt og ekstremt satset og dertil er det absurd dårligt indøvet på holdet. Så hvad er relevansen?