Vi havde chancer under Potter.
Da spillede vi 3-4-3.
Det havde vi så heller ikke, men nu begynder du jo med den kontrafaktiske tilgang igen, hvor du finder én kamp og insisterer, at den repræsenterer alle kampe med det system. Kig på hvor mange chance vi har skabt over sæsonen. Det er ikke ret mange. Det handler ikke i sig selv om 3-4-3 kontra 4-3-3, men angribere uden ansvar er en del af det, og et taktisk oplæg hvor fokus er på boldflytteri og minimering af risici er heller ikke uden skyld.
Vores midtbane skabte intet i dag.
Ingen af vores angribere fik en aflevering, de kunne bruge.
Ikke korrekt. Sterling fik jo blandt andet en fremragende friløber, hvor han var helt fri imod mål og bare skulle hakke den op i lang hjørne. I stedet spiller han bagud og sætter Gallagher op for en afslutning, bortset fra at på det tidspunkt hvor Gallagher kan nå frem til bolden, så er der også en Wolves gut i vejen.
Det sagt, så er det altså også lidt svært at slå gode afleveringer til angriberne, hvis de ikke søger de åbne rum og trækker forsvarerne fra hinanden. Hvis de klumper sammen og falder dybt, så overbefolker de rummet hvor midtbanen kan løbe frem, og de giver forsvarerne muligheden for at stå tæt.
I en 3-4-3 skal midtbanen dække rummet foran de tre centerbacks, så de står dybt og skubber ikke med frem. Det giver lidt bedre muligheder for at en eller to af front-trio falder dybt.
I en 4-3-3 er der typisk en eller to dybe midtbanespiller og backs er lidt mere konservative, men til gengæld kan de forreste midtbanefolk skubbe frem til kanten af feltet i perioder. Men det tjener jo åbenlyst ikke noget formål, hvis front-trioen alle sammen klumper sammen i lige præcis det område. Så bliver der bare trafikprop.
En anden ting, der er værd at bemærke. Vi spillede 4-3-3, men James kom alligevel frem til stort set lige så mange boldberøringer som Enzo. Taktikken var på ingen måde i vejen for James. Og lige så snart Chilly blev skiftet ind, så begyndte der jo også at ske lidt i venstre side.