BS, er godt nok slet ikke enig i den vurdering af flere spillere.
Så uenige virker vi nu ikke til at være.
Silva var okay. Ikke direkte ringe, men bare ikke den klassespiller, vi normalt ser. Det kan vi fint kalde "under niveau".
Colwill var tilsvarende også kun lige okay. Men han var så også skubbet ud i den der rolle som pseudo-back, hvor det er lidt uklart, hvad den helt rigtige placering på banen er. Og er en knægt som ham lidt for langt væk fra en gut som Antonio, så er det bare ikke nemt at komme ordenligt ind på kroppen og sætte sig igennem.
Disasi, som du skriver, var lige et smut ude forbi toiletterne et par gange. Godt nok ikke en stor kamp fra ham. Han virker som en gut, der egentlig mere burde spille for Wham. Stor, stærk, men farlig for sig selv og sine omgivelser, når der er plads omkring ham.
Mit indtryk er, at kombinationen af Disasi og Gusto gjorde begge dårligere. Og fordi hele højre side flagrede på den måde, så trak det Silva med ned.
Enig angående Chilwell, men i min optik er det han leverede nogenlunde hvad man kan forvente, når han bliver brugt på den måde. Vi blev i øvrigt ikke bedre ved at bruge Mudryk på den plads.
Madueke, tja. Jeg kan godt lide hans attitude, men det lykkedes bare ikke rigtigt for ham. Men han fik så også kun 15-20 minutter med panisk spil, ingen som helst struktur hos os, og et Wham hold som stod med 6 mand i bagkæden og skabte sig.
Om Enzo var direkte pinlig, tja, tjo. Jeg synes han var dårlig, men selv på en dårlig dag får han vist, at han kan slå nogle gode bolde. Havde vi haft mere skarphed foran, så kunne det måske have været nok. Men er det bare mig, eller gik han fuldstændigt i tomgang efter han brændte det straffespark?