En god skrivelse på WAGNH, til en afveksling.
https://weaintgotnohistory.sbnation.com/features/2023/10/1/23897983/why-does-mauricio-pochettino-play-levi-colwill-at-left-backMen selv om den er god og lang, så udelades der nogle små nuancer. Primært vigtigheden af at kunne variere og være lidt mindre forudsigelig.
Når Colwill er venstre back (eller Disasi højre back, fx), så er der helt bogstaveligt ingen trussel og der kan ikke komme nogen trussel. Jeg har nævnt 5-5 split før, men det er en nominel betragtning, som kun holder indtil et af holdene presser spillet langt frem på banen.
Og problemet med 3 CB er, at ingen af dem er ret meget værd, hvis det andet hold står dybt og forsvarer med 9 spillere. Så får vi pludselig de sitautioner, hvor vores pivot, Caicedo og Ugo eller Gallagher, kommer helt frem.
Gallagher kan i teorien bidrage når han kommer i fart, men når udgangspunktet for ham er 6´er-rollen, så kommer han ikke så langt frem. Cai har mange kvaliteter, men det offensive spil er ikke en af dem. Og når vi har 3 CB´er oveni, hvad har vi så af reel trussel? Hvad kan vi reelt forsøge, der ikke er dobbeltmarkeret ihjel fra start?
Dertil er der også den lille detalje, at hvis vi har to faktiske backer på back-pladserne, så er det ikke altid åbenlyst hvornår vi skubber højt til højre og hvornår vi skubber højt til venstre. Og hvornår vi satser og skubber højt i begge sider. Og det gør en forskel i geometrien om forsvaret skal navigere til højre, til venstre, eller skal forholde sig til en 4-6 satsning med pres gennem midten.
Men den mulighed er ikke-eksisterende med Colwill som venstre back. Der kan ikke være nogen 4-6 satsning. Der kan ikke være noget pres og overload og halløj på venstre side. Der kan kun være en enkelt isoleret fløjspiller, som ikke i sig selv er en stor måltrussel. Og det er så én ting mindre, som modstander skal bekymre sig om og konstant forholde sig til.
Det sagt er det dog stadigvæk en god artikel.