Det må næsten være den primære grund til at han blev sat af i Brighton?
Så vidt vides, ja. Zerbi vil rigtigt gerne spille med bolden, og selv om Sanchez kan slå en aflevering, så er han ikke direkte "god på bolden". Det er lidt mere Cahill på grænsen til Zouma end det er AC eller Terry.
Vi kompenserer så lidt for det ved, at vores forsvarsspillere bevæger sig en del for at give Sanchez en åben vinkel, så der ikke er brug for, at han skal gøre noget specielt med bolden, ud over selvfølgelig at ramme den nogenlunde rent.
Og Sanchez giver tilbage ved at tilbyde så meget sikkerhed på de høje bolde, hvor Kepa ofte blev i målet og gjorde os afhængig af, at midterforsvaret kunne stoppe det hele. Sanchez er omvendt næsten konsekvent ude i feltet og hapse de indlæg, hvilket jo så tvinger modstander til at slå indlæg længere væk fra mål. Og jo længere væk fra mål, jo sværere bliver det at heade en bold ind uden nogen chance for målmanden.
Det er måske alt sammen en anelse primitivt og ikke helt elegant nok, men i min verden er det okay med primitive løsninger, så længe de ellers virker. Og det virker det her jo til at gøre. Lige så vigtigt, så betyder det også, at vi ikke behøver ~5 spillere på 1,90 for at undgå at indkassere bunkevis af mål på høje indlæg.