Så kom vi ned på jorden igen. Det var helt fortjent Wigan fik point. Mange har kritiseret AVB for hans udskiftninger, jeg vil dog sige at det er kun én udskiftning jeg synes var en meget meget dum udskiftning, og det var udskiftning af Romeu, han var den eneste på midtbanen som spillede en god kamp på midtbanen. Lampard var usynlig og virkede ude af form, Meireles laver alt for mange fejlafleveringer og taber for mange dueller og laver for mange frispark, derudover ville de begge hele tiden lave den afgørende aflevering. Romeu beskyttede forsvaret godt og holdte spillet i gang med sikre pasninger. Efter udskiftningen af Romeu tabte vi midtbanekampen og holdet virkede meget ude af balance. Synes desværre, selvom jeg har rost AVB for det før, så bukkede han under for status frem for form. Vi kom godt nok foran men det var slet ikke pga. udskiftningen, men blot fordi Cole lavede god aflevering, og Wigans forsvar og målmand sov. Udskiftningen af Mata og indskiftningen af Mikel er forståelig, for at vinde midtbanen igen og prøve at holde bolden i egen rækker, samt spare Mata. At Mikel så ikke fik den betydning som AVB håbede på er ikke så overraskende, manden har intet selvtillid og virker til at være ude af form, kombinere det med Meireles´s fejlafleveringer og Lampards usynlighed, så er det ikke så underligt at Wigan fik mere spil.
Hellere et usundt legeme end en fordærvet sjæl