Man kan da håbe, at der kommer en respons. Det lyder lidt hårdt, men logikken i Toddler-slængets tilgang er jo baseret på profitoptimering, og problemet desangående er, at det ikke rigtigt tager det menneskelige aspekt med i vurderingen.
Det er derfor op til de mennesker, der er involveret i det, at understrege, at de ikke bryder sig om at være reduceret til dehumaniserede objekter, der bare sendes til højre og venstre, som det lige er belejligt.
Og rent kulturelt er det godt nok også en sløj besked, som ledelsen sender til alle involverede. "I er her ikke for at blive Chelsea-spillere. I er her udelukkende for at blive gode nok til, at vi kan sælge jer, og købe Chelsea-spillere".
Dertil bliver det vel også snart et problem at købe de næste 18-årige knægte ind, når de ser på behandlingen af Angelo, Casadei, Santos, Fofana, Washington, Kellyman og så videre.