Forestiller mig at det er de 4 der i høj grad kommer til at bære offensiven denne sæson.
Hvis Maresca giver dem lov til det. Indtil videre har han ikke lignet en type, der lader virkeligheden stå i vejen for hans kreative ideer.
Tror også vi kommer til at se både Nkunku og Jackson blive testet derude i nogle kampe
Hvad skal Nkunku bruges til som udvendig venstre kant? Han er ikke super hurtig, han er ikke hidtil en 1v1 specialist, og han er ikke fremragende til at slå indlæg. Han er okay, anstændig, noget i den dur, hvis han skal være venstre fløj, men der hvor Nkunku gør en forskel er i venstre halvrum.
Tilsvarende med Palmer i højre halvrum kontra Palmer på ydersiden, der hvor Madueke bliver brugt.
Og de er jo næsten nødt til at blive skubbet derud, for ellers skal Nkunku og Palmer spille 8´er når vi er uden bold. Altså regulær midt. Giver det mening at brænde dem ud på at jagte bolde som regulære midtbane-slidere?
Ift defensiven, håber jeg det er et positions problem som Maresca siger og ikke instrukser han giver dem, at de bagerste skubber for meget frem. Jeg ser det i hvert fald som positivt at det er noget han jævnligt påpeger og anerkender som et problem
Jeg synes personligt, det er lidt skræmmende, at en træner efter en måned stadigvæk har brug for at skyde på forrige træner i forhold til noget så simpelt som hvor højt forsvarskæden står.
Den normale respons, hvis kæden går får højt, er at råbe "fem meter tilbage" til hvem end man har gjort ansvarshavende for forsvarskæden. Men det er jo nok en del af problemet, at Maresca ikke har givet nogen ansvaret for det. Det skal de åbenbart selv bare lige finde ud af. Det er ikke hans job som træner, åbenbart.
Det andet problem desangående er jo så også, at der er modstridende ideer. Når bolden er lukket ned, og vi laver højt pres, så skal forsvarskæden komme frem, så rummet komprimeres. Når bolden så et sekund senere er åben, så skal de gå tilbage og vi står dybt. Det er jo grænsende til at være skizofrent.
Og oven i det har vi så en anden lille udfordring med, at spillerne gerne vil markere mand til mand. Det må næsten være en instruks. Men det betyder, at hvis en spiller i venstre lægger an til et løb, så er vores højre CB på vej med i det løb, og så bliver folk i modsatte side eller på midten, som ellers er offside, lige pludselig spillet onside.