Men problemet du fremstiller bliver jo mest af alt et problem hvis holdet ikke bliver sat rigtigt op til sin modstander/taktik.
Den kan jeg ikke lige følge.
Vi har Caicedo, en 8´er i verdensklasse. Vi har Enzo, måske ikke nødvendigvis en ren 8´er, men en afsindigt god midtbanespiller. Vi har Lavia, der ser afsindigt talentfuld ud. Vi har Santos, på vej til at være en virkelig god midtbanespiller. Hvem af dem vil du gerne have helt fremme i halvrummet? Hvem af dem vil du gerne have på bænken?
Og vi har Palmer, der nok er blandt de 2-3 bedste i Premier League til at skabe ravage i det højre halvrum. Vil du gerne have ham i det højre halvrum mest muligt, eller vil du gerne give ham til opgave at skabe bredde, så andre kan komme ind i det højre halvrum? Vil du gerne have, at når vi ikke har bolden, så løber han sig selv i smadder for at vinde bolden tilbage, eller vil du gerne have en mere begrænset rolle, så han har overskuddet til at gøre en forskel, når vi har bolden?
Vi har Nkunku. Meget skarp støtte-angriber, målscorende 10´er, hvad end vi ønsker at kalde det. Det er voldsomt ubehageligt for stort set alle, når han huserer i venstre halvrum. Vil du gerne bruge ham til at skabe bredde på venstre side, så andre kan jage i det venstre halvrum? Vil du gerne have, at når vi ikke har bolden, så løber Nkunku sig i smadder for at vinde den tilbage?
Folk som Caicedo og Lavia og formentlig også Enzo, nu hvor han er brok-fri, er specialister i at løbe sig i smadder, lukke ned, og få bolden bevæget frem ad banen. Det er det, de gør, og de gør det typisk afsindigt meget bedre end angribere gør.
Folk som Palmer og Nkunku er derimod angribere. De er afsindigt skarpe, når de får chancen på det rigtige sted på banen. Er de fleksible, ja, bevares. De kan sagtens udføre andre opgaver. Du kan også køre runt på en græsmark med din Ferrari, men er det virkelig en god anvendelse?
I en optimal verden, så har vi så mange af vores bedste spillere på banen i roller, der udnytter deres styrker uden at udstille deres svagheder. Synes du, at Marescas system opnår det?
I økonomi er der et begreb, der kaldes opportunity cost. Det er forskellen mellem den handling, du har valgt, og den bedste alternative handling.
Hvis vi intentionelt vælger, at Palmer ikke skal være en relativt fri angriber i højre halvrum, men i stedet skal have ansvaret for at skabe bredde, så vi kan give højre 8´er til en regulær midtbanespiller, så har vi to kilder til opportunity cost.
Dels at Palmer ikke er en specialist i at være udvendig kant, så hvad mister vi på at bruge Palmer der i stedet for fx Olise (tilsvarende Nkunku kontra fx Nico Williams i venstre side), og hvad mister vi ved ikke at bruge Palmer, hvor han har bevist, at han er verdensklasse?
Jeg kan ikke se, at analysen i det overordnede er så kompliceret igen. Hvis vi havde et hold, der ubetinget og indiskutabelt er bedre end alle andre, så kunne vi sikkert sagtens forvente, at selv med ineffektiv anvendelse af vores spillere, så vinder vi alligevel. Men har vi det?
Hvis ikke, så er det vel nødvendigt, at vi maksimerer udnyttelsen af vores kompetencer for at få mest muligt ud af dem? Og hvis vi ikke gør det, kan vi så forvente top 4?
Jeg kan godt lide Madueke som spiller, men jeg ved ikke, om jeg er villig til at satse hele butikken på at bygge et system omkring ham, som alle andre så skal tilpasse sig. Jeg er i den grad ikke villig til at gøre det for Sterling og Mudryk.
Jeg er i øvrigt ikke blind for, at det kan ligne en relativt almindelig 4-3-3, hvis vi tænker fx Caicedo som højre 8´er, der er lidt mere defensiv. Men hvornår har du sidst set en 4-3-3 med Grønkjær og Rommedahl på kanterne og Jon Dahl bag ved Ebbe Sand, der rent faktisk tog kegler?