Rygtet på Enzo er, at hans grund til at ville skilles er, at han føler sig for bundet af familielivet og gerne vil opleve den tilværelse, han forpassede ved at stifte familie tidligt.
Det kan selvfølgelig være nonsens, men jeg er ved at nå det punkt, hvor det simpelthen ikke rager mig en kop stuevarm dåse-slot hvad hans udfordring er denne gang. Han har haft seks måneder, hvor han var relativt god, efterfulgt af efterhånden 18 måneder, hvor han har været den rene ynk på en bane.
Og der er ikke nogen tegn på bedre fysik eller bedre mentalitet. Bare det samme dovne, ugidelige, slaskede "jeg er så fantastisk" udtryk. Fuck det pis.
Han er alt for en-dimensionel og skal bæres af såvel taktik som medspillere for ikke at falde fuldstændigt igennem. Godt for ham, hvis argentinerne gider bøvle med det, men jeg kan ikke se nogen grund til, at vi skal blive ved med at gøre det.
Der er ikke noget, Enzo kan, som er så unikt, at vi kan leve med, at han hverken kan løbe, markere, tackle, skyde, drible, slå afleveringer under pres eller holde boldbesiddelse under pres. Ja, han kan slå nogle gode afleveringer fra dybe positioner, men det har vi jo trods alt også andre, der kan. Det er simpelthen ikke nok.
Han er ikke 10´er og han er ikke DM. Hvad er han? Han er en 24 årig gut som formår at se ældre ud end Jorginho og med fodbold-IQ som Ross Barkley.