Redigeretsøn 22. jan 2012
@Didier
”Jeg venter spændt på en Mugash-kommentar omkring AVB, hvor jeg denne gang tror, at jeg er rørende enig. Ingen forbedringer overhovedet.”
Hehe, tror jeg lige starter med at rose AVB for hans taktik og den måde han har fået holdet til at spille på... Bare for at være på tværs:-)
@Flemming
”Jeg joiner Mugesh, AVB er ikke den rette træner for chelsea.”
Havde nu virkelig håbet på at jeg var forkert på den, men ja jeg har stadig ret... Desværre...
@Carlsen81
”Er løsningen på jeres problem Essien? Fedt at se ham tilbage, og håber snart han er i topform igen, da han er en fantastisk spiller.”
Hvad skal Essien kunne gøre? Nej løsningen er på trænersædet.
”Lidt underligt dog, at han ikke gør større indtryk når nu han er under sin gamle træner. Men virker nu også til han bliver spillet ude af position.”
Forstår stadig ikke hvorfor folk nævner at AVB og Meireles har en fortid sammen? Meireles forlod Porto det samme år som AVB overtog. Og ja han bliver spillet ud af position.
@Carefree
”Har vi sådan en, en "defensive organization"?”
Måske forstår AVB ”defensive organization” på en helt anden måde end vi andre gør det.:-)
Kunne ikke se kampen live, men havde glædet mig hele dagen for at se den bagefter. Men efter første halvleg overvejede jeg seriøst ikke at se den anden, der var intet nyt under solen. Anden halvleg var dog meget bedre, men stadig ikke godt nok.
Torres havde igen ikke sine dage i boksen, men hans spil udenfor boksen bliver bedre, men bare ærligt at det ikke er der vi har brug for ham. Lukaku må snart få chancen fra start hvis Torres ikke tager sig sammen. Og om en måned er alfahanen(Drogba) tilbage, så Torres skal snart til at lave nogle mål, hvis han ikke skal følge Sheva ind i historiebøgerne på broen.
Bos bliver kritiseret af mange og inkl. mig, men i dag mener jeg ikke han var den værste. Cole, Mat og Sturridge spillede en meget dårligere kamp. Måske burde man overveje at bruge Bos på en kant, for han kommer jo forbi sin modstander næsten hver gang.
Kritikken er Meireles er på en måde fair nok, men han bliver jo også brugt helt forkert af AVB. Som mange skriver, så kan Meireles ikke lave en takling, men får pladsen/rollen hvor han netop skal dette. Meireles´ pasningsspil synes jeg ikke man kan være efter, han fordeler boldene udmærket. Meireles´ styrke ligger i at være aggressiv, dybdeløb og langskud, og ved at smide ham på en defmidt gør man kun manden ringere. Jeg mener i det system vi spiller, skal man ikke have to midtbanespillere som løber konstant i dybden, det gør at spillet bliver meget statisk og slet ikke flydende. Et eksempel fra den her kamp er ved 7:30min hvor Meireles modtager bolden fra Cole på vores banehalvdel, det først Lampard og Ramires gør er at starte deres dybdeløb. Meireles har kun Cole og Bos at spille til. Der er simpelthen for få spilmuligheder til at vi kan bygge spillet flydende op. Her mener jeg AVB laver den store fejl i at starte med både Ramires og Lampard, ingen af dem har tænkt sig at blive tilbage for at bygge spillet op. Når Meireles bliver brugt på Lampards plads er han bedre til at tilbyde defmidten flere spilmulighederne.
Jeg hopper ikke på vognen med at vi skal have nye og mere kreative spillere ind. Vi har klassespillere hele vejen rundt, men manden som burde få disse spillere til at fungere sammen, har vi bare ikke.
Og forresten Luiz spillede en af sine bedre kampe i dag.
Hvad skete der lige for indskiftningen af Essien? Hvad fanden hjælper det, når han får den samme rolle som Meireles, Essien er sgu lige så anonym når han spiller defmidt.
AVB er stadig den mest inkompetente ”top”manager i europæisk fodbold...
Af manageremner, så vil jeg gerne se Guus eller Löw tak!.... Eller et sats ville være Brendan Rodgers.
Hellere et usundt legeme end en fordærvet sjæl