Alt i fodbold er jo en balance. Hvor offensiv vil man være i sit udtryk? Hvor kontrolleret? Jeg er kæmpe fan af den tilgang vi har under Maresca (og havde under Poch), hvor vi forsøger at være dominerende i næsten alle kampe. Vores angrebsmønstre er blevet meget tydeligere under Maresca, og hele vores spil tegner et billede af en trup, der i opspilsfasen fungerer.
Når man vælger at det er tilgangen, må man også forvente, at det skaber mere ubalance i defensiven, hvorfor det er vigtigt, at vi formår at score på de chancer vi skaber. Ellers bliver det hele for ustabilt. Det synes jeg er det vi ser nu. I de første 4-5 måneder af sæsonen, så vi mål fra både Jackson og Madueke, ja sågar Enzo F begyndte at lave mål til sidst. Nu er vi tilbage til, at det kun er Palmer der laver mål. Vi kreerer fortsat MANGE gode chancer, og de falder primært til Jackson. Så er det også hans rolle, at eksekvere. Det er en tung byrde, men vi har brug for en mand der kan tage den byrde på sig. Jeg ser absolut også alle de virkelig gode ting han laver. Det er alene ham der skaber det første mål i går. Men det er for lidt der kommer ud af det. Nu fik han assisten i går, men derudover er der ikke meget slutprodukt i det. Måske det ikke er ideelt med en ny mand, der bare overtaget Jacksons plads. Men der skal en ny mand ind, som kan gå ind og være en trussel når vi skal jagte kampe. Jackson er ikke den mand. Han er god i kampe hvor banen er strukket ud. KO skriver, at Gyokeres har de samme mangler, men det er jeg ikke enig i. Kunne vi få en Giroud-type (og niveau-mæssigt) spiller ind, ville det nok være ideelt.