Ja, det der kommer fra mig virker nok lidt negativt for tiden, for jeg synes, vi opfører os dumt. Vi ligner ikke et hold, der seriøst forsøger at nå det stadie, hvor vi år efter år er med i kampen om pokaler. Det jeg ser er en import-eksport forretning, som også nogle gange spiller fodboldkampe.
Dertil er jeg meget lidt tilbøjelig til at tage noget som helst, som kommer ud af Boehly, Eghbali, sportsdirektørerne, eller Maresca for pålydende. Det er ikke deres job at være ærlige over for hverken medier eller fans.
At noget er "planen" er jo også meget godt, men planer har det med at blive ændret ret pludseligt. Se på hvordan vi spontant købte Felix, fordi ledelsen hellere ville bytte Gallagher plus 10 mio euro for en spiller, vi reelt ikke kan bruge til noget, og som vi næppe kan sælge for mere end måske 30.
Var det planen? Jeg tvivler. Men man ville ikke "tabe værdi" på Gallagher, og man havde besluttet sig for, at han var slet ikke god nok til at være en langsigtet del af planen, og nu har vi så Felix, der endnu mindre er god nok til at være en langsigtet del af planen.
Vi har en del spillere, der som Felix ikke tjener noget formål i klubben, men som vi ikke nødvendigvis kan sælge uden PSR underskud. Så er der selvfølgelig lån, men at forsøge at holde værdien på dem oppe på den måde, med de internationale låne-regler der nu engang er... Hvis det på nogen måde er "planen", så er det jo som at sejle rundt i en speedbåd med røven i vandskorpen og forsøge ikke at stikke lidt for dybt.
Jeg ved åbenlyst ikke, at bestemte folk nødvendigvis bliver solgt, men medmindre vi kan sælge alle dem, vi gerne vil af med, så tror jeg, vi bliver nødt til at sælge nogle af dem, vi ikke så gerne vil af med.
Og så lige i forhold til trekløveret... Jeg håber da på det bedste, men jeg kan ikke påstå, at jeg faktisk har tiltro til dem. Lavia har spillet ~600 minutter siden starten af 23-24 sæsonen, det jeg kan se på fbref. Fofana har siden starten af 21/22 sæsonen spillet ca 3000 minutters klubfodbold. Reece James har spillet 3000 minutter siden starten af 22/23, bare for at sætte det lidt i perspektiv.
De er definerende spillere, når de er 100%. Jeg vil afsindigt gerne se specielt James tilbage på 100%. Men at planlægge ud fra en antagelse om, at de er i stand til at være raske igennem det meste af en sæson, det virker nærmest uansvarligt. Det er sammenligneligt med dengang vores taktik og evne til at vinde kampe afhang af, at både Chilwell og James skulle være raske på samme tid.
Lige en sidste ting. Gallagher var sidste sæson klubbens bedste midtbanespiller. Og ledelsen ville have ham solgt uanset hvad det så kostede fodboldmæssigt. Petrovic var (og er formentlig stadigvæk) vores bedste målmand og ledelsen ville have ham ud. Og Chalobah er pt vores med afstand bedste midterforsvarer, men har det stoppet ledelsen fra at ville af med ham?
For mig ligner det simpelthen ikke, at vores ledelse bekymrer sig nævneværdigt om fodboldmæssige kontekst. Det er udelukkende et spørgsmål om at have et teoretisk brugbart hold og så kombinere det med finansieringslogik.
KO, du nævner, at vi har skrabet ~30 mio PSR penge sammen i lønreduktion og lånetillæg samt et salg. Og det er da ikke så dårligt. Men omvendt er der Sarr og ham den nye. Hvor meget brugte vi på dem? Det virker mindre som oprydning eller opsparing og mere som realisering og geninvestering.