Man skal nok tage meget af det der kommer omkring Maresca lige nu, med et gran salt. Der er ikke mange journalister/kilder omkring klubben som indikere han er på vej væk, tværtimod prøver man at komme videre.
Det hele kører lidt i hak lige nu og sladder medierne kan ikke rigtig komme videre. I sidste ende er det Maresca og holdets arbejde som kommer til at tale for ham og så er alt andet egentligt ligegyldigt.
Men HVIS han blev fyret, så kan jeg umiddelbart ikke lige se hvem der skulle komme ind der er lige så god eller bedre. Helt oprigtigt mener jeg der er meget meget få trænere (måske kun 2-3) i PL som jeg vurdere bedre end Maresca. Skulle jeg vælge nogen som nok også er tilgængelig, så ville det nok være en Glasner fra Crystal Palace, eller Iraola fra Bournemouth, da jeg synes de gør et virkelig godt stykke arbejde med hvad de har. Men jeg vurderer dem ikke som en opgradering.
Min største frygt er at Maresca bliver fyret og vi går Strasbourg vejen og hyrer vores to sportsdirektørs mand Liam Rosenior. Det mener jeg ville være en kæmpe fejl og muligvis flere skridt tilbage. Spændende og ung træner, men han er så uprøvet på dette niveau og slet ikke hvor Maresca er. Hvis man hader rotationer, spillere der bliver spillet ud af position og ikke mindst 3-back/wingback formationer, så kommer man til at brække sig over Rosenior, for det arbejder han meget med.
Skal man endelig kigge på fyringer, så ser jeg snart hellere man begynder at kigge på vores 2 sportsdirektører og de mange beslutninger de har taget, som stiller os i dårlige positioner hver sæson. Det er meget meget lidt i deres arbejde der berettiger den immunitet de har i klubben og den støtte de konstant får fra Eghbali. Man kan ikke blive ved med at ignorere deres rolle i de problemer vi har.
Chelsea want to keep Enzo Maresca, and a pre-planned review on his performance is set for this summer.
[via @JacobsBen]
Har hele tiden ment at Maresca skulle have hele sæsonen og det mener jeg stadig. Jeg tror også stadigvæk at det her hold har et godt run i sig i det nye år, når sæsonen skal sluttes ordentligt. Det er i hvert fald de sidste 4-5 måneder der kommer til at afgøre hvor jeg står ift Maresca til næste sæson.