Modstanderne holder jo kraftigt øje med Palmer.
Han har flere nemme boldtab i dag.
Selvfølgelig holder de øje med ham. Det gjorde de jo også under Poch. Men det er alt andet lige noget nemmere at holde øje med Palmer, når han er placeret i det mest befolkede område af banen og jævnligt skubbes ud i den side, hvor den åbne vinkel på mål ligger til hans meget dårlige højre ben.
Whoscored har både heatmap og chalk board som viser, hvor Palmer var på bolden. Og der hvor Palmer primært er farlig er simpelthen ikke på midterste tredjedel af banen samt i venstre side og midt for mål sammen med modstanders defensive midtbane.
Men vi er vel ikke langt fra, at Chelsea-fans glemmer hvor god Palmer egentlig er, alt imens de insisterer på, at Maresca er genial. Det var det samme vi også så under Mou 2, hvor Bruyne og Mata pinedød skulle tvinges ud, fordi de ikke var gode nok til Mou´s defensive fodbold.
I retrospekt er det næppe urimeligt at kalde Mou for en gigantisk kraftidiot og hans taktiske disposition for noget af det mest langtids-skadelige trænerarbejde, en træner har gjort i en klub i Premier League´s historie.
Nu er jeg ikke professionel træner og jeg får ikke millioner af pund for at forsøge at være verdens bedste træner. Det er der mig bekendt ikke ret mange Chelsea-fans, der er eller gør. Så jeg kan tilgive både mig selv og andre fans for ikke at se under overfladen.
Men en kapacitet som Mou, der har så gigantisk ego som Mou har, og som så sender Mata ud, Bruyne ud, Salah ud... Nå ja, også Lukaku, som jo måske kunne være blevet reddet fra at blive et totalt kålhoved, hvis vi havde arbejdet på sagen. Men i stedet var det kortsigtet nu-og-her tosseri af værste skuffe. Og pikhovedet har aldrig sagt undskyld.
Jeg er stadigvæk sur ti år senere. Men dengang havde vi ikke gjort det før. Man kan undskylde os lidt med, at vi ikke vidste bedre. Det er ikke en undskyldning nu. Hvis vi endnu en gang smider den slags talent ud af vinduet, bare fordi en halvhjernet amøbe af en træner "har et koncept", og konceptet er vigtigere end alt andet, så kommer jeg til at skulle have noget stærkere medicin for mit blodtryk.