Det er fint nok, at vi lige tager fem minutter til at få styr på den næste cheftræner og forhåbentlig have det på plads i god tid.
Men hvorfor er det stadigvæk Toddler og Æggeballe, der skal vælge, hvem den næste cheftræner er? Deres evne til at ramme den beslutning lige i røven har indtil videre været 0 ud af... En del.
Hvis en person har formået at ende i et biluheld hver gang han har sat sig bag rettet, så ville ingen af de to formentlig ansætte vedkommende som deres personlige chauffør. Alligevel mener de selv, at de har de helt rigtige kompetencer til at træffe beslutningen.
Det er jo fuldstændigt spejlblank i en grad, hvor vi snakker misbruger-logik. En narkoman som er 300k i gæld til skumle typer, har et brækket ben fordi han missede et afdrag, og som sidder i en uhumsk lejlighed, der ikke ville være fotogen ved siden af et offentligt toilet efter en lokal street festival. Men han har totalt styr på det hele. Det er efterhånden der, Toddler og Æggeballe er i rollen som klub-direktører.
Jeg har skrevet før, at jeg ikke nødvendigvis ønsker klubben solgt. Det gør jeg stadigvæk ikke, for hvem overtager, som faktisk er bedre?
Men det er ufatteligt at folk som har tjent milliarder på at have aggressivt mere objektiv dømmekraft end så mange andre, er så totalt og komplet blinde over for deres egne manglende evner. Hyr nu en kompetent virksomhedsdirektør til klubben, og lad ham om at finde cheftræneren, mens ejerkredsen trækker sig helt og aldeles væk fra sportslige beslutninger og daglig drift. Det er simpelthen ikke deres boldgade.
Og sportsdirektørerne. Hvordan kan vi stadigvæk have de to super-tabere rendende? Hvor længe har vi manglet en venstre kant? Hvor længe har vi manglet en midterangriber? Hvor længe har vores midterforsvar været tvivlsomt? Hvilke profiler har vi købt siden overtagelsen, der faktisk er værd at snakke om i en Chelsea 11? Caicedo, Enzo med den rigtige taktik, Joao Pedro, Palmer med den rigtige taktik, måske Cucu med den rigtige taktik, måske Gusto med den rigtige taktik.
Alle de andre dyre folk er (eller var) fyld, der egentlig mest går i vejen for de folk, der potentielt kan blive gode nok. Santos, Essugo, Lavia, Anselmino, Acheampong, Sarr, Estevao, Quenda, Emegha...
De skal nok blive rimeligt gode før eller siden, hvis de har de rigtige vilkår, men det er lige tidligt nok at forvente, at de her folk skal løfte sportsdirektørernes misfires.
Der er så mange folk, der ikke bør være i klubben når sæsonen bliver fløjtet af, og vi snakker ikke kun middelmådige spillere.