Hvad der skete for 2 år siden kan ikke sammenlignes med nu. Drogba, Lamps, Cole etc. var jo ikke specielt skræmmende det sidste halve år Carlo var i klubben, og de bliver jo også ældre så at bruge den sammenligning holder ikke helt.
365 dage før var holdet det bedste i England og havde sat målscoringsrekord, men efter Carlos sidste sæson så var de alle sammen pludselig for gamle? Kom nu, Hackney. Den køber du vel ikke engang selv?
Wenger og Fergie er jo begge eksempler på hvad en klub kan opnå med kontinuitet på træner posten, og nu udtalte de sig jo efter AVB blev fyret, og derfor kan det på ingen måde have indflydelse på klubbens beslutning mht. valg af manager.
De har ingen indflydelse på AVBs skæbne, men de kan jo lige så godt forsøge at lægge pres på klubben. De har da ingen interesse overhovedet i at udtale, at klubben gjorde det rigtige. Altså kan de selvfølgelig kun gøre en ting, og det er at fordømme fyringen, uanset hvad. Derfor er deres udtalelser rystende ligegyldige. Det er jo det samme som at spørge en LA´er om, hvad han mener en SF´ers forslag om massive skattestigninger.
AVB lavede fantastiske resultater med Porto, han tog kampen op mod nogle af de gamle, og vi så i glimt hans potentiale. Han præsterede ikke optimalt, men enhver kan sige sig selv, at man ikke ændrer spillestil på 6 måneder! at man ikke laver et generationsskifte på 6 måneder, og at manden self skal have tid til at føre det projekt, som han har lavet i samarbejde med klubben ud i livet.
AVB vandt EL med Porto, var ubesejret i ligaen i en enkelt sæson, og det var så det. En sæson. Han havde ALDRIG NOGENSINDE været i CL før ham kom til Chelsea. Han havde aldrig styret et hold i en større liga. Fantastiske resultater, ligefrem? Lad os nu lige prøve at forholde os realistisk til manden, okay? I øvrigt vandt Mou jo to ligasejre, samt både EL og CL.
Og bevares, selvfølgelig ændrer man ikke stil og gennemfører et generationsskifte på seks måneder. Hvem har sagt, at AVB behøvede at gøre det? Hvis han havde kunnet skaffe nogen som helst form for resultater havde han jo haft meget mere tid at gøre med. Du snakker hele tiden om projektet, men du nægter konsekvent at forholde dig til, om AVB på noget tidspunkt leverede i forhold til sit projekt. Det mener jeg ikke han gjorde.
Projektet var jo abtageligt ikke udelukkende generationsskifte og stilskifte for enhver pris. Det var næppe en del af aftalen, at resultaterne kunne være ubegrænset elendige. Det var næppe en del af aftalen, at man bliver ydmyget af hold som Napoli og WBA, eller at CL kvalifikation kan komme i fare. Og helt ærligt, jeg har ingen ide om, hvorfor du tror, det var tilfældet? Hvorfor du tror, at AVB bare skulle få fri snor, uanset hvor dårlige hans resultater var?
Vi SKAL have kontinuitet, det her er gået hen og blevet en joke, og vores ledelse er en komplet joke. At Scolari ikke var den rigtigte manager for klubben og blah blah er klubbens ansvar og uanset hvordan den bliver vendt og drejet har vi haft 8 managers de sidste 9 år. DET HOLDER IKKE I LÆNGDEN. på den korte bane jo så kan vi vælge de bedste managers og beholde dem indtil vi bliver trætte af dem (6-18 måneder) også hente en ny ind.
Jeg beklager hvis jeg lyder arrogant, men dels bør du overveje konceptet "sunk costs" og dels bør du overveje, i hvilken grad tidligere fejltagelser skal have en direkte indflydelse på fremtidige fejltagelser.
Sunk costs betegner de investeringer, du har foretaget og de penge du har brugt. Hvis du køber Torres for 500 millioner, så er pengene brugt. Viser det sig så, at han ikke var pengene værd, så er det bare trist. Du kan ikke give en spiller ubegrænset snor udelukkende fordi han kostede meget. Du kan ikke give AVB ubegrænset snor, bare så han kan bevise, at det ikke var forkert at satse på hans projekt. Man vurderer hele tiden mulig profit i forhold til risiko. Når mulig profit ikke længere står mål med risikoen, så agerer man, og det gør man uanset investeringens størrelse.
Hvis du investerer en milliard men indser, at din investering var dårlig, så er det ikke smart at smide yderligere 200 millioner i risikobetonet investering, i håb om at redde milliarden. Efter al sandsynlighed så står du bare med et minus på 1.2 milliard i stedet for. Sunk costs er penge, der er brugt og som dermed ikke kommer tilbage, uanset hvad. Altid vurdere i forhold til nuet.
Den anden ting er, at du sagtens kan lave flere fejl over tid og løsningen på disse fejl kan sende et utilsigtet signal. Forestil dig for eksempel, at du gerne vil have en kvindelig direktør. Så du forsøger at ansætte en, men hun er ikke god nok. Så du fyrer hende. Så prøver du en ny kvindelig direktør, men hun er en rappenskralde der bare ikke fungerer godt med personalet. Så du fyrer også hende.
Nu har virksomheden fyret to kvindelige direktører på kort tid, og medierne svælger i, hvordan virksomheden blot pro-forma hyrer kvindelige direktører men i virkeligheden ikke giver dem tid til at bevise sig selv. Du har en tredje direktør, der virkelig ikke har styr på en skid. Hvad gør du? Fyrer du hende, så er det jo mandschauvinisme, men fyrer du hende ikke, så ruinerer hendes inkompetence jo den afdeling, hun har ansvaret for?
Mener du i den situation, at tidligere forkerte valg som direktør skal have lov til at diktere, at et nuværende forkert valg får lov til at blive på posten, selv om vi ved hun er en fejltagelse? Ja eller nej?
Jeg er enig i, at vi skal have kontinuitet. Det skal bare være med den rigtige træner. Roman har jo også forsøgt, men han har bare ikke fundet den rigtige træner. Et par gange har han satset lidt og det har kostet, hvilket har ført til midlertidige trænere, og det har så sparket antallet af trænere gennem de sidste ni år lidt i vejret. Skulle han hellere have ladet fx Scolari gøre sæsonen færdig og banke os ud af top 4? Skulle han lade AVB gøre det? Og når så AVB heller ikke kommer i top 4 næste år, må han så reagere på det? Eller skal AVB have endnu en CL-fri sæson til at vise sine evner?
Når vi kommer så langt frem, hvor mange topspillere tror du så du kan hente, med løftet om at de ikke kommer til at spille CL? Tror du Mata og andre nuværende bærende kræfter gider se CL i fjernsynet midt på ugen, i steden for selv at være med? Hvor mange penge tror du det koster at misse CL, og hvilken effekt tror du det har i forhold til FFP?
Du kan tillade dig at være emotionel og bare give dig hen til en eller anden drøm. Det kan Roman ikke. For ham er det en forretningsbeslutning og ikke en svær en at træffe.
Hvem skal gøre det? hvem skal skabe kontinuitet i klubben, og samtidig lave et generationsskifte?
Aner det ikke. Det er så heldigvis heller ikke mit job at vide det. Men hvem end det er, så skal han kunne gøre ting moderat og over tid. Han skal have erfaring og resultater nok til at truppen kan tage ham seriøst. Han skal være benhård men samtidig kunne give spillerne frihed på banen, hvor det er nødvendigt. Han skal have den taktiske kompetence til at kunne neutralisere en modstanders taktik. Og så skal han ikke være uduelig når det kommer til indkøb. En vindermentalitet er bestemt et plus.