Gårsdagens kamp var jo også et meget godt eksempel på Chelseas uskarphed på den sidste tredjedel. Både Drogba, Kalou og Mata brænder oplagte målchancer.
Nu hvor kampen er kommet lidt på afstand, kan man stadig kun være lykkelig ovenpå 3 point. Wigan spillede deres chance og fik lov til det. Derfor havde de formentlig fortjent bedre, men Chelsea skal simpelthen være meget bedre til at lukke disse kampe. Gårsdagens størst problem var dog Chelseas afventende spillestil. Alt for meget spil og initiativ blev overladt til Wigan. Kun enkelte gange blev der presset højt på Wigans banehalvdel, og det endte hver gang med en lang clearing. I kampe som gårsdagens er det nødvendigt, at Chelsea sætter tempo via hurtig boldomgang og et effektivt pres.
Spiller for spiller var der mange godkendte præstationer, men som hold fejlede Chelsea. Drogba, Sturridge og Malouda fik ikke nok ud af det offensivt, men Chelsea var heller ikke tålmodige nok i det offensive spil. Der blev alt for hurtigt forsøgt at slå en vinderbold eller nogle fikse detaljer, som mislykkedes. Dog synes jeg, at Mata og Meireles gjorde det godt centralt. De var begge tålmodige med bolden, og forsøgte at bringe Wigan ud af balance gennem pasningsspillet. Derudover kom Luiz´ evner med bolden til rette, at Bertrand så god ud på backen.