Jeg troede faktisk Maicon var et par år ældre, men hvorfor hente en erfaren spiller til at konkurrere med Ivanovic? Ingen af dem vil være tilfredse med kun at spille halvdelen af kampene. Så skulle det være for primært at bruge Ivanovic centralt - Terry må formodes at spille færre og færre kampe de næste par år. Og Chalobah er stadig meget ung, så han er nok ikke aktuel før om et par år.
Men et indkøb af eksempelvis Van Der Wiel vil i relation til ovenstående derfor heller ikke give megen mening.
Angående Johnson så er jeg tildels enig. Han var et virkelig stort talent, men hvis man skal forsvare Mourinho lidt, så lavede han også for mange fejl. Men det er kun naturligt, når du har med en ung spiller af gøre. Omvendt må man også konstatere, at Ferreira har været en utrolig stabil højre back. Intet flashy, men bundsolid (hvis vi ser bort fra de seneste par sæsoner).
I kampen mod Wigan synes jeg faktisk at man bør give Meireles credit for at holde godt i bolden og sætte spille op via tværspasninger. Hans store problem er, at han i en 4-2-3-1 ligger som balancespiller (sammen med Essien), hvilket langt fra passer til at styrker uden bold. Sålænge vi spiller 4-2-3-1 vil han nærmest udelukkende kunne fungere centralt bag Mata, hvis han har Romeu eller Mikel ved sin side, og som det ser ud nu, så er Lampard det foretrukne valg. Angående "assist-konge"-tingen så var det både Essien og Meireles´ store fejl mod Wigan. Tålmodighed er vitterligt en dyd, men man forsøger alt for ofte at slå den afgørende bold.
McEachran minder ganske vist i spillestil om Sahin, men det vil være unfair overfor dem begge at sammenligne dem. Sahin blev trods alt kåret som årets spiller i Bundesligaen i 2011. Det siger ikke så lidt. McE har helt sikkert et gigantisk potentiale, men det er endnu ikke forløst, og lejeopholdet i Swansea er på mange måder en fiasko. Han har næsten ikke fået spilletid på trods af, at Swanseas spillestil burde passe ham perfekt. Mod Newcastle så det ud som om, at Joe Allen spillede den position, som McE umiddelbart er mest oplagt til, men Allen spillede strålende og med stor autoritet, så der er måske lang udsigt til spilletid. Dog må man håbe, at lejeopholdet har udviklet McE på trods af manglende spilletid.