Snak

Mere indhold efter annoncen
Forsinket tillykke herfra!

Det må have været en herlig aften for jer i går.
Everton = Evigt liv eller pengene tilbage
Det ændrer vel ikke på, at I står overfor en usandsynlig stor opgave med at erstatte og afløse spillere henover sommeren?


Jeg vil også mene der stadig skal renses ud i truppen. Ligaen bør efter min mening altid have første prioritet, og truppen som den er kan jeg ikke se hamle op med de to Manchester-klubber. Det er helt fantastisk at vi har vundet Champions League, men det har mere været en mirakelhistorie end det har været flot og velspillende.
Jeg vil også være så skandaløs blasfemisk, at sætte spørgsmålstegn ved om Di Matteo skal fastansættes nu, men jeg har virkelig min tvivl om han er manden, der kan skabe en ny vision om hvordan Chelsea skal se ud.

Men hold kæft en vild aften i går. Der røg godt nok nogle øl ned, og mit stemmebånd røg også, da Drogba satte det afgørende spark ind. Vi spillede virkelig ikke en ret god kamp. Bolden blev smidt for hurtigt væk, og udover målet var der vel nærmest kun "næsten"-chancer.
Synes dog at der var nogle store præstationer. Mikel var helt sensationel god igår. Det var nok en af hans bedste kampe i Chelseatrøjen, og jeg glemte NÆSTEN, at vi har haft Maka til den plads. Ellers er det logisk at fremhæve Cech. Præstationen igår viser at han er helt oppe i verdenseliten, og det kan være at folk uden for klubben snart begynder at forstå det igen (Müllers mål var efter min mening svært at have med at gøre, der var meget fart i det, og den havde et stort opspring). Drogba kan vel også takke Cech for, at han nu to CL-kampe i træk ikke er blevet skurk frem for helt.
-
Skurk frem for helt?

Men der rejses en statue af RDM foran broen altså - gerne med Drogba ved siden af.

Det var helt fantastisk at se de to "anfører" i form af Terry og Lampard løfte trofæet sammen. Vi snakker om en generation der har været lige ved og næsten så mange gange, og nu står Terry, Lampard og Drogba endelig med det trofæ på et hængende hår, i forhold til deres karriere.
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
Helt helt helt enig, Stofferc!! I det hele.
The Blues. The Hornets. The Fire. Paulo Ferreira #19
Skurk frem for helt?


Der er indsat et "ikke" et sted nu.
-
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Blev enormt glad for Mikel og Luiz´ præstationer igår, for satan de gjorde det godt! Man kan godt se Cole er ved at dampe så småt af, han var ikke den skarpeste igår :(
Luiz har spillet godt under RDM, og Mikel og spillet som forventet (ikke "under-AVB-forventet"), men igår var han vanvittig sikker, specielt når han holdte på bolden, var han lige så kølig som Romeu har været.
Det er sgu helt fantastisk det her, en sæson som har budt på så mange nedture, men alligevel ende med den største optur længe. At vinde CL med det her hold, for mig er større end, hvis vi vandt det for fem år siden, hvor vi jo også var storfavoritter.

Om RDM er manden der kan bygge et nyt hold, er der jo ingen der ved, og vi finder vel ikke ud af det, før vi giver ham chancen, og det burde han have, efter det han har udrettet med det hold han overtog. Et hold, som kunne tabe til ALLE hold i de store ligaer. RDM får banket noget selvtillid ind i spillerne og det gjorde han blandt andet ved at vælge den taktik, spillerne er trygge ved og give dem roller, som passer til deres evner. Stille og roligt begynder vi at vinde kampe på de dyder, som kendetegner og har kendetegnet det her hold i de sidste otte år, på den måde fik spillerne selvtilliden, viljen og troen tilbage, og netop de sidste to ting har man især kunne se hos alle spillerne under RDM især i CL. RDM skal have jobbet!

Derudover kunne jeg godt tænke mig at høre, dem som ikke tror han er manden, hvem er deres alternativer, og lad være med at nævne Mourinho, han er slet ikke manden i den situation klubben står i, samt hvis vi ser på de spillere vi har hentet, så bliver der satset langsigtet, hvilket Mourinho ikke gør i. RDM kender holdet, klubben, cup-turneringerne og ligaen, hvor mange andre managers har samme kendskab?

Til kampen i går:

Taktisk synes jeg vi stiller det rigtige hold, men udførelsen var ikke helt optimal. Og det er blandt andet pga. vores lille playmaker, Mata, spillede en dårlig kamp, samt CB´erne og Lampard lavede alt for mange fejlafleveringer og for utålmodige.

Cech: Spillede igen en klassekamp, men målet mener jeg Cech burde have pillet, men så laver han til gengæld klasseredninger, Cech burde kåres til verdens bedste igen.

Bosingwa: Spillede måske sin bedste kamp i år på back-pladsen, var ikke så fejlplaceret som han ofte er, havde nogenlunde styr på Ribery, med stor hjælp fra Kalou.

Cahil: Den bedste af CB´erne, men ikke så god som han plejer at være, men han er lovlig undskyldt pga. hans skadespause.

Luiz: Lavede alt for mange frispark og generelt et skridt bagefter Gomez og Müller hele kampen igen, timing er så forbandet vigtig for en type som ham. Tydeligt at han ikke var 100% klar, men sparke det kan han, sikker straffespark.

Cole: Verdensklasse, defensivt, knap så verdensklasse offensivt. Havde for det meste styr på Robben og Lahm, med godt hjælp fra Bertrand.

Mikel: Spillede måske sin bedste kamp. Super kølig i pressede situationer, og spiller sig fornemt ud af dem, samt han fik lukket godt af centralt, derudover overtog han Lampards rolle, at finde Drogba med flere gode lange afleveringer.

Lampard: Får lukket godt af centralt ligesom Mikel, men laver for mange fejlafleveringer, fandt ikke Drogba som han plejer, og måske derfor vi kom til at stå lidt for langt tilbage til tider.

Mata: Fik faktisk pladsen, for Lampard og Mikel fik ham spillet i gode situationer, men lavede for mange fejlafleveringer, burde have styret offensiven bedre.

Kalou: Noget har RDM gjort ved ham, for han kæmper virkelig godt, og tager langt flere gode beslutninger end vi er vant til fra hans side, hjalp Bosingwa rigtig godt.

Bertrand: Kom ikke med meget offensivt, men han var vel primært valgt til at hjælpe Cole med Robben og Lahm, som jeg synes han gjorde rigtig godt.

Drogba: Hvis Mata havde spillet bedre, er jeg sikker på vi havde scoret flere mål, da Drogba ingen problemer havde med at vinde duellerne mod Bayernforsvaret, var igen et monster uden lige.

Malouda: Holder fint på bolden, vi kommer lidt længere frem på banen efter hans indskiftning.

Torres: Hvis han startede inde og spillede som han gjorde havde han været MOM. Energisk, driblestærk og kæmpede hårdt defensivt. Troen på Torres er der stadig.
Hellere et usundt legeme end en fordærvet sjæl
ChelseaTV sender i øvrigt direkte fra sejrsparaden lige nu. Kan anbefales hvis man som mig bare sidder og plejer sine tømmermænd med et smil på stort, fedt smil på læben.
-
Ifølge Balague på twitter så har Torres vist taget bladet fra munden.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Annonce