"Hvordan er det gået med økonomien i de år man har fået sportslig succes?"
Uagtet hvordan det er gået, så er det nu engang strategien.
"...hvilket man kan se på den samlede lønpakke i fodbold? Eller hvad med Hazards kontrakt? Argumentet holder ikke vand."
Hvis du ser på Hazards kontrakt, så når den jo ikke svimlende højder a la Terry og Lampard. Du vil sandsynligvis kunne finde tal for, at den samlede lønpakke bliver større og større fra år til år. Det er en tendens du vil genfinde i de stort set alle brancher, men jeg er overbevist om, at den procentuelle stigning ikke er på samme niveau, som man så tidligere. Det er naturligvis en antagelse.
Dertil kommer at Chelsea eksempelvis ikke har forlænget med eksempelvis Kalou (tjener vist 80.000/uge) og Joe Cole (signede vel med Pool for omkring 90.000/uge) fordi de simpelthen krævede for meget i løn. Læg dertil at Mata, David Luiz og Ramires spiller til aldeles overkommelige lønninger. Mata tjener eftersigende 55.000/uge. Det er klart at engangsudgiften ved en transfer er tilstede, men hvis man kan få det samlede lønniveau til at falde, så kan det jo sagtens være en god forretning, at hente en erstatning ind udefra i stedet for at forlænge med en af sine egne. Derfor kan det jo også sagtens tænkes, at det over den lange bane var billigere for Chelsea at hente Marin fremfor at forlænge med Kalou.
"Det er ikke langt fra. Men det skyldes for det første, at økonomien var stærk nok til at sikre gode låneaftaler, og til at afbetale gælden hvert år. Derudover var man villig til at spænde livremmen ind. De samme ting kan ikke siges om Chelsea."
Det er klart, at jo bedre en økonomi man har, jo hurtigere kan man afbetale gælden. Det siger sig selv. Men eksemplet illusterer jo blot, at det sagtens kan være en enormt god investering at bygge et nyt stadion.
Uagtet hvordan det er gået, så er det nu engang strategien.
"...hvilket man kan se på den samlede lønpakke i fodbold? Eller hvad med Hazards kontrakt? Argumentet holder ikke vand."
Hvis du ser på Hazards kontrakt, så når den jo ikke svimlende højder a la Terry og Lampard. Du vil sandsynligvis kunne finde tal for, at den samlede lønpakke bliver større og større fra år til år. Det er en tendens du vil genfinde i de stort set alle brancher, men jeg er overbevist om, at den procentuelle stigning ikke er på samme niveau, som man så tidligere. Det er naturligvis en antagelse.
Dertil kommer at Chelsea eksempelvis ikke har forlænget med eksempelvis Kalou (tjener vist 80.000/uge) og Joe Cole (signede vel med Pool for omkring 90.000/uge) fordi de simpelthen krævede for meget i løn. Læg dertil at Mata, David Luiz og Ramires spiller til aldeles overkommelige lønninger. Mata tjener eftersigende 55.000/uge. Det er klart at engangsudgiften ved en transfer er tilstede, men hvis man kan få det samlede lønniveau til at falde, så kan det jo sagtens være en god forretning, at hente en erstatning ind udefra i stedet for at forlænge med en af sine egne. Derfor kan det jo også sagtens tænkes, at det over den lange bane var billigere for Chelsea at hente Marin fremfor at forlænge med Kalou.
"Det er ikke langt fra. Men det skyldes for det første, at økonomien var stærk nok til at sikre gode låneaftaler, og til at afbetale gælden hvert år. Derudover var man villig til at spænde livremmen ind. De samme ting kan ikke siges om Chelsea."
Det er klart, at jo bedre en økonomi man har, jo hurtigere kan man afbetale gælden. Det siger sig selv. Men eksemplet illusterer jo blot, at det sagtens kan være en enormt god investering at bygge et nyt stadion.