Du hygger dig vist med ikke at læse det jeg skriver, Fribytter. Og det er ved at være lidt enerverende.
Der var da netop beviser på, at Terry kunne have sagt noget racistisk. Du lader til at have lidt problemer med den sammenhæng.
Og jeg kan så kun endnu en gang give udtryk for, at "kunne" er et ynkeligt vagt udtryk. Du vil vel ikke dømme folk for, hvad de "kunne" have gjort, vil du? Derimod bør folk dømmes for, hvad der er beviser for, de faktisk gjorde. I denne sag "kunne" Terry sagtens have sagt noget racistisk, og faktisk virker det mest sandsynligt, at han uintentionelt sagde noget, der typisk bliver opfattet racistisk, men der er bare ikke noget bevis for, at det var tilfældet. Det har der aldrig været. Ikke engang noget, der på en god dag og i den rigtige belysning kunne minde om at være et bevis.
Men nu er det jo de færreste, der vil blive stigmatiseret på den måde, fordi det er de færreste, der vil få så meget omtale, og det lader jo til, at det er det, du egentlig finder kritisabelt. Det kan retten bare ikke rigtig tage hensyn til.
Kunne vi ikke lige prøve at forholde os til det, der faktisk er kernen i mit brok? Nemlig at der aldrig burde have været en retssag.
Anklagemyndigheden burde have foretaget en undersøgelse, fundet ud af at der ikke var beviser på strafbare forhold, og så have lukket den der. Men det gjorde de ikke. Når nu anklagemyndigheden fejlede, så burde dommeren have accepteret den anmodning om afvisning af sagen, som Terrys forsvar kom med. Men det gjorde han ikke.
Det her er ikke bare et spørgsmål om Terrys omdømme, der selvfølgelig ikke er bedst tjent med en 5-dages cirkusforestilling, men også om noget så trivielt som retssikkerhed. Det er sgu ikke okay, at en retssag kommer så langt, når nu anklagemyndighedens eneste bevis er, at Terry har indrømmet at have brugt ordene, uden at anklagemyndigheden så kan sige fra eller til om, hvordan han brugte ordene.
I øvrigt tror jeg ikke, at Terry ville have fået en mindre hård medfart i pressen, hvis sagen var blevet afvist. FA ville jo stadig have haft mulighed for at straffe ham.
Og når enten anklagemyndighed eller dommer slår fast, at der er ikke engang antydningen af en sag, idet Terry var eneste vidne til situationen, så går medieomtalen nu nok i sig selv igen ganske hurtigt.
FA har i øvrigt stadigvæk fin mulighed for at finde på et eller andet idiotisk bavl og give Terry en karantæne. Den engelske strafferet har ingen indflydelse på FA og deres beslutninger.
I øvrigt støttede Ferdinand ikke op om Terrys forklaring. Det var jo ikke sådan, at man kun blev præsenteret for Terrys version, og at alle andre vidneudsagn passede som fod i hose med den.
Anton kunne alene bevidne, at han bestemt ikke havde anklaget Terry for at kalde ham en fucking black cunt. Han kunne dog ikke huske hvad han faktisk havde råbt til Terry, andet end noget om hvordan han bollede med Bridge´s eks. Og hvad viser det? Hvis man tror på Anton som et pålideligt vidne, dvs. best case, så viser det, at Terry tog fejl. Svaret på det, Terry spurgte om på banen, ville således være nej.
Okay, og hvad kan vi så konkludere på den baggrund? Faktisk ikke en skid, for Terry påstod aldrig, at Anton faktisk havde anklaget ham for at have kaldt Anton en fucking black cunt. Terry påstod blot, at han troede det var tilfældet, og derfor spurgte Anton direkte.
Vidneudsagnet er således ikke i modstrid med Terrys forklaring.
Skal den slags afgøres af en undersøgelse på forhånd? Og hvis det er tilfældet, hvad skal der så tages stilling til i en retssag?
Selvfølgelig skal man vurdere på forhånd, om man faktisk har noget der minder om beviser. Det havde anklagemyndigheden ikke og det finder jeg personligt lettere kritisabelt, om end du tilsynelande er uenig.
Det der skal tages stilling til i en retssag er, hvor solide beviserne er, og hvad straf det eventuelt skal medføre. Der skal dog gerne være beviser i første omgang. Vidneudsagn, optagelser, videnskabeligt materiale, psykologiske profiler, hvad nu end du kan forestille dig. I denne sag var det eneste, som kunne bevises, hvad Terry allerede havde indrømmet på forhånd, nemlig at ordene "fucking black cunt" blev udtalt. Det er ikke i sig selv strafbart og bør heller ikke være det.
Anklagemyndigheden løfter derfor ikke sin bevisbyrde bare ved at pege på det, og det bør anklagemyndigheden selvfølgelig være fuldstændigt klar over på forhånd.
Mundaflæserne kunne ikke sige noget med nogen form for sikkerhed. Ingen vidner havde hørt det. Der var ingen lydoptagelser. Hvad er der så tilbage? Hvilken sag kan der overhovedet være?
Havde Anton nu hørt Terry kalde ham en fucking black cunt, så havde der været et grundlag. Havde mundaflæserne kunne sige med nogen form for sikkerhed, at Terrys vidneudsagn var upræcist, så ville der være en sag. Havde der været en lydoptagelse, så ville der have været en sag. Men de ting var der bare ikke.
Forestil dig, at nogen filmer dig gå over en lysreguleret fodgængerovergang uden at det kan ses, om der er rødt eller grønt lys. Du ser travl ud. Du ligner en person, der skynder sig og er ved at komme for sent. Du *kunne* derfor nemt have gået over for rødt og det kan bevises, at du *kunne* være gået over for rødt. Der er ingen vidner ud over dig selv. Ingen biler var i nærheden og kameramanden bemærkede ikke, om der var rødt eller grønt.
Hvordan ville du have det med, at blive trukket i retten i fem dage, udelukkende fordi det kan bevises, at du gik over en fodgængerovergang? Hvordan ville du have det med, at anklagemyndigheden vælger at retsforfølge dig, selv om de helt åbenlyst ikke kan bevise, at du gjorde noget ulovligt?