Isoleret set kan man ikke.
Man kompenserer vel for den manglende hurtighed med andre kvaliteter eller ved at tilpasse presspillet osv. til den givne kamp.
Jeg er lodret uenig. Var det tilfældet ville alder aldrig blive et problem med andet end skader, og det er kun i meget få tilfælde spillere holder sig i gang til midt i 30´erne. En spiller som Lampard er jo netop ikke så god, som han har været pga manglende hastighed (selvom han aldrig har været den hurtigste). Det samme kan vel siges om Terry og Cole.
I Liverpool er det vel samme historie med Carragher? Der kommer en naturlig grænse for, hvornår man kan følge med de bedste spillere, og i en klub som Chelsea med de ambitioner denne har, er næsten godt nok bare ikke tilstrækkeligt. Deres rutine og andre egenskaber kan måske opveje deres manglende hurtighed mod mindre hold (hvilket de stadig mangler at bevise), men jeg vælger at fastholde min skepsis overfor hvorvidt de kan stå distancen mod topholdene.
Yderligere er der en problematik i at vi har handlet som vi har, da det tvinger os til at skulle frem og være med til at skabe kampen. Hvorfor vi ikke kan køre samme "park the bus" taktik længere, som vi gjorde i CL sidste sæson.
Man så vel også med det samme under AVB, hvad der skete, når en spiller som Terry kom for langt op på banen at stå.
Du har ret i at taktiske dispositioner kan opveje noget af det, men det passer bare ikke ind i den måde som de fleste af os håber Chelsea kommer til at spille på.