Når Lampard smutter, går han ud af fordøren. Hvad er det for en latterlig computerspils-logik, der siger, at man for alt i verden skal undgå, at spillere bliver kontraktperioden ud?
Han er jo 34 år og har dermed ingen videresalgsværdi for en eventuel køber, hvilket sammenholdt med hans løn ville betyde, at en transfersum ville være meget lille, hvis der overhovedet var nogen.
Samtidig er hans værdi for Chelsea som kulturbærer noget der er svært at prissætte. I en situation hvor vi i løbet af de sidste par år har vinket farvel til rutinerede spillere som Drogba, Makelele, Anelka, Ballack, Deco, Carvalho og sikkert andre jeg har glemt, skal vi da ikke vise en af vores 2 eller 3 vigtigste og mest pålidelige spillere nogensinde ud af bagdøren for at spare en enkelt årsløn. Truppen er jo pt den mest urutinerede i mange, mange år. Særdeles lovende, men stadig knapt så rutinerede spillere, som ikke tager skade af, at der er lederskikkelser i truppen, som de kan se op til.
Mourinho om Frank Lampard:
http://www.youtube.com/w…4HyF5pfQtd8Han kan jo iøvrigt også stadig spille fodbold. Ikke som da han var 28, bevares, det står da klart for alle. Stadig vil jeg mene, at han over en sæson kan levere mindst ligeså godt som Raul Meireles. Alligevel er folk klar til at springe på ham, så snart han leverer en dårlig kamp eller brænder et straffespark.