Redigeretlør 29. sep 2012
Så fik vi sat Barca B på plads i egen hule, og uden at parkere bussen helt. Det er vel første gang siden Wenger på tronen at vi har spilovertaget på deres hjemmebane?
Cech: Viser igen sin klasse og er helt oppe hvor han burde være. Jeg har to MOM i dag og Cech var en af dem, ikke kun pga. redninger, men har faktisk har styr på næsten alt der sker omkring feltet.
Cole: Tam første halvleg, både defensivt og offensivt. Scoringen er delvis hans skyld. Anden halvleg får han taget sig sammen og lukker fint defensivt, offensivt ikke godt nok.
Ivanovic: Intet offensivt overhovedet, første halvleg var han ligeså ringe som Cole, men som Cole spiller han er godkendt anden.
JT: Bedste spiller i forsvaret, det siger ikke meget, men havde godt styr på de fleste indlæg og stikninger.
Luiz: Kampens flop, gult kort for film, satser for meget i sine taklinger og var faktisk bare en tikkende bombe i dag.
Mikel: en sløset aflevering til sidste, men ellers spiller han en god kamp, læser spillet godt og får brudt en del afleveringer. Men Barca B-spillerne gør det også let for ham, ved at søge afleveringen gennem midten. Dog synes jeg han trækker tempoet lidt for meget ud.
Ramires: Får taklet en del og vinder mange af dem, men mangler for meget overblik og ro. Jeg bryder bestemt ikke om at han hele tiden søger at komme foran manden for at bryde spillet, nogle gange er det bedre at afvente og skærme af. Jeg mener stadig ikke Ramires er ”klog” nok til at spille CM i det system vi spiller.
CM´ernes forståelse for hinanden er der stadig ikke. Ved næsten alle indlæg, Barca B sender ind står de enten og kigger bold eller dækker den samme mand af(f.eks. Ved målet og Cazorlas skud i 2. halvleg). Det er muligt at det kommer med antal kampe der bliver spillet, men det er bare ikke godt nok endnu. Heldig for os har Barca B samme problem som os, de har ingen rigtig måltyv. Men ros skal begge have for at lukke for Arteta og Cazorla.
Mata: Var helt usynlig i første, men synes han spiller sig op i anden. Hans samarbejde med Torres var igen god i dag, men ellers laver han for mange fejlafleveringer.
Oscar: Efter første halvleg synes jeg han var en af vores bedste, aggressiv når vi ikke havde bolden, og havde ro og overblik når vi havde bolden. Vil gerne se ham på CM og Moses på kant fremover.
Hazard: Havde en ufattelig dårlig balance i dag, men man kan alligevel ikke lade være med at holde af manden, når han næsten mand-mod-mand-situation laver noget magisk.
Torres: Min anden MOM, arbejder stenhårdt for holdet, og giver ikke Barca B-forsvaret ro og tid til at bygge spillet op. Med bolden gav han problemer for Barca B-forsvaret, samt hans løb uden bold var gode i dag. Hvis man skal nævne noget negativt ved Torres i dag, så er han stadig ikke direkte nok.
Med lidt skarpere offensive spillere kunne vi godt have givet dem en god snitter, deres forsvar imponerer mig på ingen måder i dag.
Hellere et usundt legeme end en fordærvet sjæl