Aller først vil jeg sige, at det på ingen måde huer mig, at RDM er røget på porten.
Jeg synes RDM lider en hård skæbne pga. følgende.
Han bliver træner for et hold der sejler og er i total krise. Et hold der var på vej ud til Naopli i CL.
Han formår på at sende Napoli ud på smukkeste måde. Resten af historien behøver jeg vist ikke at følge op på.
I sommers fik han fortjent en forlængelse, men det var bestemt ikke klubbens hensigt i første omgang. Man søgte en toptræner fra absolut øverste hylde. Formentlig Pep.
Da det mislykkedes tilbød man RDM en 1-årig kontrakt, som han forståeligt sagde nej tak til. Så fik han to år, og en større check nu.
Hvis man så prøver at kigge realistisk på forventningerne til denne sæson, hvad har de så været.?
Tager man med i tankerne, at holdet stod over for et generationsskifte, og ikke mindst et påkrævet stilskifte. Et ønske/krav fra ejeren om, at spillet skulle være attraktivt, ja så må man altså forvente en indkøringsperiode og en sæson uden store titler.
Derfor:
En sikker top-4 placering i ligaen.
Klare sig hæderligt i CL og FA.
Alt derudover ville være bonus. Men det er jo måske bare min mening.
Vi starter sæsonen rigtig godt. I hvert fald resultatmæssigt, og offensiven sprudler.
Det skal også siges, at generelt var spillet ikke prangende, og det blev jo lidt glemt når nu resultaterne var der.
De sidste par måneder har vi haft et vanvittigt kampprogram med 2 x Juve, 2 x United, 2 gange Shaktar + andre svære kampe. Her kan man altså ikke forvente fuld valuta. Slet ikke, når man ikke har en angriber der kan score mål. Meget synd for RDM synes jeg.
Derudover må jeg sige, at der er respektløs at give en klubmand, som endda formåede at gøre det umulige i foråret, så kort en snor. Et eller andet sted, så er det at pisse på klubbens værdier synes jeg.
Har man bare ventet på en undskyldning for at fyre ham ?
Når det så er sagt, så har jeg prøvet at sætte mig ind i, hvad ledelsen har haft til grundlag for fyringen.
Som nævnt tildligere, så havde vi en fin sæsonstart. MEN det var mod ´´lette´´ modstandere, og spillet var egentligt ret sølle. Men igen, man kan ikke forvente en forvandling på så kort tid.
Det har sidenhen været svært at se en udvikling i spillet. Forsvaret har været decideret pinlig. Specielt på indlæg har vi stået total fejlpositioneret alt for mange gange.
Vores presspil, ja der har jo ikke været noget presspil. Det har altså den betydning, at bolden ikke bliver erobret højt, og man derved ikke kan fastholde et pres på modstanderne.
I stedet står vi ret dybt, og satser på kontra. Man giver bolden til Hazard, Oscar og Mata og håber på noget magi. Meget firkantet, jeg ved det. Derudover overlader vi alt alt for ofte teten til vore modstandere, og det er lige meget hvilket hold det er, og om det er ude eller hjemme. Det er katastrofalt. Vi formår knapt at få et overtag når vi skal jagte resultater mod mindre hold, fx. Swansea. Det er altså ikke godt nok.
I den seneste tid med svingende resultater, stillede RDM med et stærk hold i pis-cuppen mod United. Det holder bare ikke. Så vælger han at spare i flere PL-kampe. Sidst mod rækkens nummer 4. Hvorfor gøre det i de kampe ? Jeg begriber det ikke.
Derudover har der været mærkelige opstillinger og taktiske brølere af for stor kaliber.
I går mod Juve var jo en joke. Vanvittig opstilling, og resultatet kunne ikke bruge til sit forsvar. Og det var så dråben der fik bægeret til at flyde over.
Jeg formoder klubben med fyringen, prøver at stoppe blødningen inden det bliver for sent. Og i og med man kunne ville have RDM indtil sommer, hvor Pep eller forhåbentlig Mourinho (Nok ikke realistisk) tager over, prøver man nu at sikre sig, at vi kommer helskindet igennem sæsonen.
Så er spørgsmålet så om ´´blødningen´´ er så slem, at det var nødvendigt at fyre RDM.? Det er jeg personligt ikke sikker på, men jeg håber det. For klubbens skyld.
Hvis ikke Rafa retter væsentligt op på det hele, så kommer klubben til at se dumme ud med fyringen.
Til slut vil jeg da lige knytte et par kommentar til ansættelsen af Rafa.
Jeg har egentlig aldrig brudt mig om manden og håbet på, at han aldrig blev træner i Chelsea.
MEN jeg mener nu alligevel, at han er den rette mand på den korte bane. Han har heldigvis kun fået en kontrakt der varer til sommer.
Det gode ved Rafa er, at han kender systemet (4-2-3-1). Han kender PL og har erfaringen til jobbet. Og så fik han Torres til at lave mange mål ;)
Ja, det var nogle af de tanker jeg har til forløbet...