Så fordi Chelsea har spillet to tætte kampe i mod Barcelona (iøvrigt i en Champions League semifinale), så kan de ikke være historiens bedste klubhold?
Jo, de kan da sagtens være historiens bedste klubhold, men det betyder jo ikke, at man ikke kan slå dem. Chelsea gjorde det jo eksempelvis sidste år, på trods af at Chelsea vist ikke var i nærheden af at være historiens bedste klubhold på det tidspunkt.
Mourinhos Real Madrid har jo slået Barcelona adskellige gange i indbyrdes kampe, hvorfor argumentet om, at det udelukkende skyldes stabilitet falder til jorden med et brag.
Prøv nu lige at læse hvad jeg skriver. Argumentet om større stabilitet går på, at man sagtens kan vinde ligaen, også selv om man er oppe imod verdens bedste klubhold nogensinde, såfremt man bare er mere stabil, hvilket Real jo sådan set også beviste i 11/12. De var det så bare ikke i 10/11 og har heller ikke været det i år. på trods af at Barcas træner har været ude med kræft og Messi til en afveksling har været skadet.
Med det sagt, så er har Chelsea slået Barca uden at være i nærheden af at være det bedste klubhold nogensinde, så hvorfor er det så svært for Real under selveste Mourinho, der vel trods alt burde være en bedre manager end både Guardiola og Vilanova?
Ja, jeg ved det. MESSI!!! Og vel sådan set også Xavi og Iniesta. Men det er vel også det? Ud over de tre, hvad har Barca så, som Real ikke kan matche? Ronaldo er jo ikke meget dårligere end Messi, Benzema og Higuain er til gengæld betydeligt bedre end Villa og Sanchez, og Alonso, Khedira og Øzil burde da trods alt kunne tage brodden af Barcas spilmæssigt overlegne men fysisk slatne midtbane.
Du har ret, det er ret spekulativt, hvorfor yderligere debat synes overflødigt.
Jeg bemærker, at du let og elegant undgår at kommentere på, hvor fantastisk flot det var, at Real slog selveste CSKA Moskva ud af Champions League. Fair nok. Du er imponeret af den bedrift. Det er jeg ikke.
I det hele taget handler debatten vel egentlig om, hvor gode man synes Barcelona er.
Debatten handler vel dybest set om en nuanceret vurdering af Mourinhos resultater kontra en vurdering af den økonomiske og sportslige udvikling, han tilfører klubber. Du mener, at han sagtens kan udvikle talenter, selv om du egentlig aldrig har set ham gøre det, mens jeg er nervøs for, at det vi har set fra ham netop er det vi får. Altså resultatorienteret fodbold uden skyggen af langsigtet perspektiv. Det havde vi råd til for knap 10 år siden, men tiden har ændret sig.
Som sagt, handler det om de præmisser han ansættes under.
Jamen for fanden, Frankie, det er jo ikke et svar. Hvad er det, der overbeviser dig om, at Mourinho kan udvikle unge spillere? Tiden i Porto? Tiden i Chelsea? Tiden i Inter? Tiden i Real? Hvad er det han har vist, som gør, at du tror på det? Der må jo være et eller andet.
Hvis du bare vil snakke ansættelsespræmisser, så er du jo reelt ovre i at argumentere for fraværet af beviser på, at han ikke kan, hvilket du udlægger som en indikation på, at han godt kan.
Altså, du afviser at hans nu tredje periode som manager for et tophold uden på noget tidspunkt at have gjort det store i talentarbejde er bevis på, at han ikke er god til det. Fair nok. Lad os bare sige, for diskussionens skyld, at jeg køber det argument. Du har nu argumenteret for, at vi ikke ved, at Mourinho er dårlig til talentarbejde. Men hvordan kommer vi så derfra og videre til, at Mourinho er god til det? Det er han bare, for Mourinho er god til alting? Er det dybest set argumentet?
Med det sagt, så køber jeg ikke argumentet, for det giver ikke mening. Han blev ansat i Chelsea på mere end en kortsigtet kontrakt. Det samme i Inter og Real. Der var rigeligt med muligheder for at tænke langsigtet. 100 mio sparet for en breddespiller, som kan findes fra talentholdet, er jo 100 mio mere, der kan bruges på at erstatte en nøglespiller. Det giver faktisk god mening at have et langsigtet perspektiv. Alligevel har vi ikke set det på noget tidspunkt fra Mourinho, og det tror jeg ikke er et tilfælde.