HVIS vi sælger KDB, så er det jo fordi, det giver mening. Enten tjener vi vel minimum det dobbelte, ellers kan vi måske få fat i en Dortmund profil, eller også sælger vi slet ikke.
Ja, for klubben kvajer sig jo aldrig. Hvis vi har gang i en god byttehandel, så
kan et salg af KDB give fin mening, men hvis vi bare smider ham for ~15 mio euro og så knalder på den anden side af 60 mio pund af på fx Falcao, så har jeg sgu svært ved at se ideen i det.
Dertil kommer, at vi nok ikke sælger Ba efter et halvt år, og jeg tror ikke, at der er så mange, der gerne vil overtage Torres. Og så ender Lukaku nok trods alt som fjerdevalg. Er det en talent-orienteret og økonomisk bæredygtig tilgang? Hvor længe skal Lukaku rende rundt for mindre klubber på lejemål, fordi vi insisterer på at lade større navne spille dårligt, frem for at give yngre folk chancen?
Hvis vi får en Dortmund spiller i bytte/ over det dobbelte af, det vi betalte for KDB, hvordan er det så en dårlig handel?
Nu afgøres værdi jo så ikke af, hvad vi betalte i sin tid. Hvis du køber et billede af Rembrandt for 100 kr på et loppemarked, så er det heller ikke en god handel at sælge det for 200 kr, hvis du kunne have fået det vurderet og efterfølgende solgt det for en million. Bevares, du tjener 100% af din investering, men der er altså også et opportunity cost at tage i betragtning. For billedet er opportunity cost tusindvis af procent af investeringen, fordi man var utålmodig. For KDB er det en potentiel klassespiller.
Hvis vi sælger ham og ikke inkluderer en buyback-option, så er det simpelthen åndssvagt. Så er vi tilbage i den samme gamle Roman-stil med store navne nu og så røvskægget i postkassen om 3-4 sæsoner, når de ikke længere kan holde niveauet. Dog har vi i fremtiden FFP at bekymre os om, og vi har altså ikke verdens højeste indtjening. Og det får vi heller ikke de næste par år.
Hvis vi skal konkurrere med de hold, der tjener flere penge end os, så skal det ret åbenlyst netop ikke være gennem en "hvem kan bruge flest penge" strategi, men derimod gennem en "hvem kan skaffe top-materiale billigst" strategi.
Eller vi kan jo selvfølgelig også bare glæde os over forbruget og så sætte vores lid til, at Romans bogholdere har fundet huller i FFP-reglerne, som gør det muligt for os at få vores gigantiske underskud dækket. Det ville selvfølgelig være sjovt, men jeg vil altså se det ske, før jeg tror på det som en bæredygtig løsning.